Lars Hvidtfeldt, næstformand i L&FFoto: Helle A. Christensen.I dag, fredag, har GEUS offentliggjort retentionskortene, der angiver, hvor meget kvælstof markerne vurderes at kunne holde tilbage. Kortene giver fin, ny viden, men de bør ikke bruges i praksis på en måde, der forskelsbehandler landmænd og bringer store jordværdier i fare, mener L&F.
”Retentionskortene kan ikke bruges til at fordele kvælstof ud fra,” fastlår Lars Hvidtfeldt, næstformand for Landbrug & Fødevarer.
Han frygter, at myndighederne vil bruge retentionskortene til at fastslå, hvor meget kvælstof landmænd må tildele markerne.
Fejlagtigt miljømål skal revurderes
”Før vi overhovedet taler om regulering, så handler det om, at miljømålet skal fastsættes korrekt,” siger Lars Hvidtfeldt.
Han opfordrer regeringen til at genoverveje dens ensidige fokus på kvælstof i landbruget og i stedet have fokus på vandmiljøet. Med plantning af ålegræs, muslinger på line og lignende initiativer, vil man lokalt og til en meget mindre omkostning for samfundet kunne skabe konkrete løft i vandmiljøet lokalt, mener han.
”Man angiver hele tiden landbruget som årsag til det dårlige vandmiljø. Man fokuserer ikke på alle mulige andre kilder, der kan påvirke det,” siger Lars Hvidtfeldt.
1500 ha skæres over én kam
Et grundlæggende problem med brug af retentionskort er derudover, at landmænd risikerer at stå med en mark, der sagtens kan holde store mængder kvælstof tilbage, men alligevel kun må tildele ganske få mængder kvælstof.
Det skyldes, at kortene er baseret på kvadrater på 1500 hektar. Det vil sige, at man har mange forskellige typer marker inden for samme område.
”Hvis man gør det på en forkert måde, så er det meget store arealværdier, vi sætter på spil. Landmændene kan lide meget store tab, og det må ikke ske,” siger Lars Hvidtfeldt.
Travlt inden deadline
L&F-næstformanden er nu nervøs for, om regeringen kan nå at leve op til løftet fra Vækstplan for Fødevarer fra april 2014. Her var 1. august 2016 fastsat som datoen, hvor en ny, målrettet regulering skal træde i kraft.
Lars Hvidtfeldt opfordrer regeringen til at arbejde videre med lokale virkemidler i stedet for kvælstofregulering til at forbedre vandmiljøet.
”Det kan vi stadig arbejde videre med, men vi står med en tidsfaktor, hvor jeg er bekymret for, om vi kan nå det til d. 1. august,” siger Lars Hvidfeldt.
Faktaboks
Usikkerheder
- Der er stor usikkerhed forbundet med kortet, bl.a. fordi ca. halvdelen af landet er umålt, og der her beregnes på baggrund af det, man ved fra andre steder. GEUS skriver fx. i rapporten ”Den faktiske usikkerhed på modellens beregninger for umålte oplande kan kun endelig testes ved etablering af nye målinger i områder, der for nuværende er umålte”. Der er derfor ikke klart, hvor stor den reelle usikkerhed er for næsten halvdelen af landet.
- Kortet er opdelt i blokke på 1500 ha.
Baggrund
Retentionskortet er udarbejdet af GEUS for Miljøministeriet som en del af projektet med at udvikle nye modeller til brug for vandområdeplaner og udvikling af en målrettet miljøregulering som foreslået af Natur- og landbrugskommissionen
Landbrug & Fødevarer har siddet med i følgegruppen til projektet, men ikke deltaget i udviklingen af kortet.
Der er nedsat et tværministerielt udvalg i forbindelse med vandområdeplanerne, der bl.a. skal beskæftige sig med udviklingen af den målrettede regulering. Deriblandt også om og hvordan et retentionskort kan anvendes.
Kvælstofretentionen beskriver, hvor stor en del af det kvælstof, der vaskes ud fra rodzonen, som forsvinder undervejs fra til mark til kyst. Kvælstoffet omdannes bl.a. af mikroorganismer under iltfrie forhold til luftformigt kvælstof.
Det er meget forskelligt, hvor meget kvælstof, der forsvinder, afhængigt af vandet, strømningsvej fra rodzone til kyst.
Kortet er en ny udgave af retentionskortet, der ligger til grund for nitratklassekortet, som på et senere tidspunkt vil blive opdateret med den nye viden.
Kilde: L&F
Relaterede artikler
Kommentarer