Omstridt professor: For dyrt for samfundet at undergødske

Effekten af ændret kvælstoftilførsel i handelsgødning på N-udvaskingen er ikke så stor som tidligere antaget. Og faktisk er den beregnede omkostning pr. reduceret kg N i dag seks til otte gange højere end for 15 år siden.

Det påpeger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, og chefkonsulent Leif Knudsen,  Seges, i en fælles kronik offentliggjort i Jyllands-Posten med overskriften "Fakta og myter om landbrugspakken".

Jørgen E. Olesen var som bekendt en af de forskere, der kritiserede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjers udlægning af N-udledningen i landbrugspakkens første år. Efterfølgende var professoren dog ude at rose pakken generelt.

For dyrt et virkemiddel

I kronikken konkluderer de to eksperter, at underoptimal gødskning er et for dyrt virkemiddel til at nedbringe N-udledningen, og at landbrugspakken altså giver god mening.

Afkaffelsen af undergødskningen vil ganske vist føre til en merudledning af 6.000 kg N pr. år i 2021, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, før modregning af kompenserende tiltag, men dette skal holdes op mod at udledningen er sænket med 50.000 ton N siden 1980erne, primært på grund af bedre udnyttelse af husdyrgødning.

For at leve op til EUs vandrammedirektiv skal N-udledningen formentlig reduceres med 10.000 kg N, ifølge flere forskere. Men da kravene vil være meget forskellige fra fjord til fjord vil der være meget voldsomme konsekvenser i nogle oplande, skriver de to kronikører.

Og en mulighed er derfor, at Danmark kan bruge bestemmelsen i vandrammedirektivet om, at der skal være en rimelig proportionalitet mellem indsats og miljøgevinst ved fastsættelse af indsatskravene til at begrunde, at der ikke kan opnås en "god økologisk tilstand".

For at nå målet i vandrammedirektivet kan der alternativt satses på en række andre tiltag. Her nævner kronikørerne våd- og minivådområder, sædskifte samt teknologier til at sprede gødningne mere præcist.