Overraskelse: Halvt så mange landmænd trækkes i landbrugsstøtten

Nye tal fra NaturErhvervstyrelsen viser, at landmænd og konsulenter overraskende hurtigt har fået styr på de nye ansøgningskrav i EUs landbrugsreform og overholder de grønne krav.

En opgørelse fra styrelsen viser således, at landmændene fik underkendt støtte for 9,5 mio. kr. i 2015, det første år med landbrugsreformen og de grønne krav. Det er kun halvt så meget som året før.

I 2014 fik landmænd underkendt støtte for 19 mio. kr.

»Det ser ud til, at både landmænd og konsulenter har fået fortrolighed med de nye regler. Det har været hårdt arbejde, men det har båret frugt,« siger Sarah Børner, EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen.

»Kan være stolte«

Tallene overgår da også langt forventningerne i NaturErhvervstyrelsen, hvor man havde forudset, at især de grønne krav ville volde store problemer for landmændene i starten.

»Det er en rigtig fin udvikling, for vi havde faktisk frygtet mange sanktioner, fordi det var første år med reformens grønne krav, og fordi man ikke skal ikke have særlig store afvigelser i de grønne regler, før det fører til store sanktioner,« siger Sarah Børner.

»Det er meget flotte tal, som konsulenter og landmænd kan være stolte af.«

Ansøgninger var tip-top

Ifølge Sarah Børner skyldes udviklingen bl.a. en betydeligt højere grad af korrekte ansøgninger end tidligere.

Det skyldes bl.a. de skærpede krav om præcision i EU-ansøgningerne ved indtegningen af støtteberettigede arealer på markkort i IMK, som blev indført i 2015, vurderer hun.

»De skærpede krav til præcision har givet mere arbejde for landmænd og konsulenter i ansøgningsperioden på grund af mange kortændringer undervejs. Til gengæld har vi fanget en masse fejl og overlap undervejs, og vi har fået luget ud i mange små, ikke-støtteberettigede arealer i selve ansøgningsperioden. Dermed er de ikke endt som »sager« med høringsbreve og sanktioner.«

»Den trend håber vi fortsætter, fordi kortene er mere præcise nu.«

Tre fjerdedele glat igennem

Kvaliteten i ansøgningerne betyder samtidig, at hele 76 pct. af ansøgningerne om grundbetaling og grøn støtte i 2016 gik glat igennem NaturErhvervstyrelsens IT-system uden yderligere sagsbehandling.

Ifølge Sarah Børner er en del af forklaringen på det også, at der er sket en række forenklinger af de regler, landmændene skal efterleve for at få landbrugsstøtte.

Blandt andet er flere arealer blevet støtteberettiget på grund af den såkaldte Demmer-dom.

Den betyder, at en række lysåbne og rekreative arealer er kendt støtteberettigede.

»Vi har selvfølgelig lempet reglerne for at efterleve Demmer-dommen. Og dermed er der færre arealer med problemer,« siger Sarah Børner.

Skal ikke tælle lysesiv

Samtidig er reglerne om plantedække blevet forenklet, så landmændene f.eks. ikke skal tælle lysesiv.

»I stedet har vi fået en »gummistøvle-regel« om, at arealerne skal slås, så man overholder aktivitetsreglerne. Det har også været medvirkende til færre sanktioner,« siger Sarah Børner.

Flere satellitfotos

Sarah Børner tilføjer, at NaturErhvervstyrelsens stigende anvendelse af satellitfotos i 2015 betød, at mange landmænd slap for fysisk kontrol af, om de overholdt de grønne reglers krav om afgrødevariation.

»Vi valgte kun at tage på kontrolbesøg dér, hvor vi ikke kunne se på satellitfotos, om kravene var overholdt. På den måde slap 400 landmænd for kontrolbesøg. Det er en vej, vi vil gå videre ud ad.«

Ikke noget struktur-hop

I alt 40.435 landmænd søgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte.

Det er knap 1.200 færre end året før, men ifølge Sarah Børner ikke så mange, at det bekræfter den frygt, som især mindre deltidslandbrug har givet udtryk for:

At kravet om afgrødevariation ville få små landmænd til at kaste håndklædet i ringen og sælge til større naboer.

»Vi ser ikke noget specielt stort hop i strukturudviklingen efter CAP-reformen,« siger Sarah Børner.