Perfekt høst ødelagt af 40 millimeter tordenbyge

Alt så ud til, at 2016 ville give rekord stort udbytte af hø af bedste kvalitet ved Varde Ådal. Men så åbnede himmelens sluser sig...

40 millimeter regn i løbet af ganske få timer.

Så meget faldt der i weekenden i området vest for Varde, hvor traditionelt bliver høstet masser af hø af høj kvalitet.

»Duften af det begyndende hø var herlig og dybt tilfredsstillende. Vejrudsigten var med. Både de to danske og den norske vejrmelding. Alt var som det skulle være,« fortæller kvægbrugsrådgiver Susanne Seested, Jysk Landbrugsrådgivning.

De 40 millimeter regn gjorde høet sjaskvådt, og det var forfra igen - men denne gang med en vejrudsigt med regn.

For områdets landmænd var der kun et valg: At få høet presset og pakket ind som wrapballer.

»En højest uvelkommen løsning,« siger Susanne Seested.

Samtidig ligger masser af hø tilbage på engene og kan slet ikke hentes ind fordi jorden er for våd til at bære maskinerne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.