Pløjefri dyrkning topscorer på Plantekongressen

Kun Chris Mc Donald overhaler pløjefri dyrkning, der fylder godt ud på top 10 over populære indlæg på plantekongressen.

Ud af de 10 mest populære sessioner på årets plantekongres i Herning, der starter i dag, er de fem relateret til pløjefri dyrkning. Desuden har sessionen om kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordstruktur ved pløjefri dyrkning har lagt sig på en sikker 2. plads lige efter Chris MacDonald

»Vi mærker også den stigende interesse fra mange fremsynede landmænd,« konstaterer Hans Dahm, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

Foreningen har godt 400 landmænd som medlemmer, og det antal er pænt stigende med den stigende interesse for pløjefri dyrkning.

Bedre bundlinje og faglige udfordringer

Lige som alt andet landbrug er pløjefri dyrkning et håndværk, man skal kunne for at få mest muligt ud af det anderledes dyrkningssystem.

»Det er ikke nok at skifte ploven ud med andre redskaber. Man skal blandt andet også tænke i sædskifter, efterafgrøder og kulstof i jorden,« fastslår Hans Dahm.

Kornprisen presses af kinesisk majs-toldØkonomi 28. september · 14:09

En oplagt årsag til at skifte over til pløjefri dyrkning kan være at spare tid, få en sundere jord og en bedre bundlinje.

»Men mange landmænd går også efter at få nye, spændende faglige udfordringer,« påpeger Hans Dahm.

På Plantekongressen er det muligt at få en vigtig faglig opdatering fra såvel ind- som udland.

»Vi ser frem til nogle gode dage i Herning, hvor der i år er en glædelig stor opmærksomhed omkring pløjefri dyrkning,« siger han.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvor stammer Grenaderhvede fra?

  • Danmark

  • Italien

  • Spanien

  • Sverige

Det var rigtigt

Det var forkert