Pløjefrie landmænd: Kølster er på en farlig kurs for landbruget

Debatten om økologisk og konventionel produktion har bølget nogle uger i LandbrugsAvisen samt på Landbrugsavisen.dk. Dette debatindlæg- skrevet af landmændene Hans Dahm og Søren Ilsøe - er et modsvar på et debatindlæg af Per Kølster, bragt her på Landbrugsavisen.dk d. 14. juni

Af Hans Dahm, formand Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) og Søren Ilsøe, næstformand, FRDK

Selvom Per Kølster gentagne gange har opfordret til, at vi ikke bruger medierne til at diskutere fordele og ulemper ved de forskellige dyrkningssystemer i landbruget, bliver han alligevel ved med det.

Derfor føler vi os igen foranlediget til at slå i tastaturet.

Og lad det så være slået fast straks: Der er ALDRIG nogen personer eller organisationer, som er sluppet godt fra at overdrive egen formåen. Før eller siden giver det smæk at feje sandheder ind under gulvtæpperne.

Derfor kan det undre, at Økologisk Landsforening fører sig frem på en primitiv måde ved at anprise egen formåen udover fakta.

For det passer jo ikke, at de på en lang række miljøparametre er bedre end såvel de pløjende, konventionelle landmænd og især de pløjefri landmænd, der måske endda driver efter principperne i Conservation Agriculture (CA).

Tværtimod er de ringere med hensyn til CO2-udledning, kvælstofudledning, kulstoflagring i jorden og biodiversitet i agerlandet end mange af os, der kører pløjefrit - og på flere af punkterne også ringere end de konventionelle, pløjende landmænd.

Det ved vi landmænd med vores faglige viden, og det ved forskerne også - hvilket derfor fremgår af ”Vidensyntese 2015 - Økologiens betydning for samfundsgoder”.   

Henter gylle ved konventionelle landmænd

Når Per Kølster argumenterer, at økologisk landbrug er mindre husdyrintensivt end konventionelt landbrug, er årsagen den enkle, at økologerne får leveret en masse svinegylle og kvæggylle fra deres konventionelle kollegaer.
De økologiske planteavlere og grønsagsproducenter har nemlig stort set ikke andre kilder til især kvælstof end den, de kan få hos deres konventionelle kollegaer. De har ikke taget tyren ved hornene i form af byslam. Det anbefaler vi heller ikke, fordi dette slam er stærkt miljøbelastet blandt andet af danskernes stadigt stigende forbrug af medicin med negative bivirkninger. Men ideelt set er brug af byslam eneste løsning, når økologerne vil være mindre husdyrintensive.

Men sådan er det ikke, og derfor er det en forfejlet argumentation, at økologi ikke skaber sult, fordi økologisk dyrkning fører til mindre husdyrproduktion. Fakta er, at jo rigere, vi bliver, jo mere kød indtager vi generelt. Vi har på kloden over en milliard mennesker, som skal løftes ud af fattigdom, og de vil også have kød på tallerkenerne - økologi eller ej.

Men for at bruge naturens egne resurser til at skaffe kvælstof bør alle danske landmænd stå sammen og kræve, at vi i Danmark også må bruge bælgplanter til alle efterafgrøder (altså også de pligtige) og MFO-arealerne.
Desuden bør vi forlange, at kommunerne får langt mere styr på spildevandet, så det bliver totalt frit for fremmedstoffer i form af medicinrester, tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer osv. Det får vi brug for i fremtiden, fordi en recirkulering af næringsstoffer - især fosfor - bliver bydende nødvendig.

CO2-udledning pr. hektar er bortforklaring

Hvordan får Per Kølster og kompagni en gris, en ko, en kylling, et får og så videre til at spise lige så meget mindre, som udbytterne falder ved økologisk dyrkning? Og hvordan kan de garantere, at vi mennesker spiser mindre, bare fordi vi spiser økologisk produceret mad?

For det er sådan, de argumenterer, når de hævder, at vi skal måle CO2-udledning pr. hektar og ikke pr. kg produceret vare.

Fakta er, at der skal bruges lige så mange flere hektarer til samme produktion, som udbytterne falder ved at dyrke økologisk. Det koster store mængder CO2-udledning fra diesel, og det vil tage meget længere tid at få CO2 tilbage fra luften og ned i jorden som jordforbedring.

Det er dermed en usandhed af dimensioner, når Per Kølster hævder, at økologisk landbrug er mest klimavenligt! Begavede journalister vil før eller siden forstå, at det ikke er sandt, og så får økologiens troværdighed en lussing af dimensioner.

Vi tillader os desuden at spørge, hvordan de lavere udbytter i økologisk landbrug harmonerer med Danmarks Naturfredningsforenings standpunkt om, at alt for stor en andel af det danske areal beslaglægges af landbruget?
Hvis vi vil have større andel natur i Danmark, skal vi selvfølgelig have mest muligt ud af de arealer, vi dyrker. Her er pløjefri dyrkning og dermed Conservation Agriculture også svaret på udfordringen.

Regning for større CO2-udledning

Lige så meget, som Per Kølster glemmer at fortælle om brugen af konventionel svinegylle på de økologiske marker, husker han at trække pesticidkortet.

Vi hører igen og igen, at økologiske produkter er pesticidfrie produkter. Men er det unikt? For det er alle produkter, vi danske landmænd over en bred kam leverer. Det er der saglig og faglig dokumentation for.

Der er heller ikke beviser for, at vores brug af sprøjtemidler fører til forurening af hverken grundvand, drænvand eller vandboringer. Havde det været tilfældet, var de med garanti forbudte at bruge - og sådan skal det også være.
Lad os så i parentes bemærke, at vi landmænd ved at bruge biologiens egen formåen kan reducere brugen af planteværn betydeligt - det er endnu en fordel ved Conservation Agriculture. 

Skal vi bruge Per Kølsters form for logik omkring sprøjtemidler, burde de økologiske landmænd straks begynde at betale for at have en betydeligt større CO2-udledning pr. kg produceret korn, grønsager, kød og mælk med videre.

En farlig kurs for os alle

Landbruget har i mange år kæmpet for at få et bedre ry i befolkningen. Det er til dels lykkedes for de økologiske landmænd, men er i høj grad sket på bekostning af alle øvrige landmænd - pløjende som pløjefri.

Æren for den forskel skal i høj grad tilskrives mediernes (læs journalisternes) manglende landbrugsfaglige viden. Men der er trods alt en grænse for, hvor længe og langt, journalister kan narres ud.

Når det går op for journalisterne, at også økologerne er stærkt utroværdige, bliver det endnu værre end nu.

Det er simpelthen en farlig kurs for hele landbruget, som står til at tabe stort på sin troværdighed, når begavede journalister fra de større medier får pillet økologernes selvforherligelse ned. Er det virkelig det, vi har brug for?

Når man deler roser ud til sig selv, skal man huske at fortælle, at enhver rose har torne…

Eller sagt på lidt mere gammeldaws facon: Lad være med at skyde sten ud af et glashus.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.