Planet ventes at ramme maltlandet næste år

En ny stjernesort inden for maltbyg forventes at få tag i danske landmænd og bryggerier.

Indeks 108 i Gefions forsøg og indeks 103 i landsforsøg. Sådan tegner det for den nye maltbygsort RGT Planet, der er dermed har ligget højest på indeks i forsøgene de senere år Og med Sejet som repræsentant ventes det at vokse på det danske marked i de kommende år. Der er da også langt ned til sorterne Quench og Columbus, som tager de store arealer i dag.

RGT Planet kommer fra det franske firma RAGT, som ifølge Else Nielsen, RAGT, har haft gode resultater med sorten i en lang række lande. Både når det gælder dyrkning og maltning. Foreløbig er den også kommet på sortsliste i Danmark, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, fortalte hun på DLG Vækstforum i Sorø torsdag.

Stjernesort

At Sejet også tror på, at sorten er en stjernesort, som vil få en stor plads på markedet, ses af, at fremavlsarealet har en stor fed pil opad. Samtidig tror Sejet på maltbygsorten KWS Irina, hvis fremavlsareal også vokser, dog knapt så stærk som for RGT Planet.

Landmand: Kalk, vand og halm var en katastrofe i staldenKvæg 25. juli · 07:41

Fremavlsarealerne for Quench får til gengæld en stor fed pil nedad og Columbus en mindre pil nedad. Det er dog stadig disse sorter, der er størst fremavlsarealer af. Det er også stadig de sorter, det er lettest at tegne kontrakter for, eftersom de har mere kendte egenskaber.

»Planet og Irina ligger højere på udbytte, men de er ikke så kendte endnu, men vi forventer at de rykker over, hvor afsætningsulighederne ser bedre ud. Og man kan allerede nu lave kontrakt på alle sorterne, så man er sikret afsætning,« siger Ole Andersen, Sejet.

Da RGT Planet er en ny sort, anbefaler DLG at man tegner maltbygkontrakt, hvis man ønsker at dyrke den.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu