Planteavler med 100 hektar korn og roer: Derfor har vi købt marksprøjte nummer to

Mads Rasmussen og hans far driver sammen Kirkevejsgaarden på 100 hektar - og fremover sker det med to marksprøjter, som giver et par store fordele i sprøjtearbejdet.

Det er de færreste planteavlsbrug på 100 hektar, der har to marksprøjter.

Men det har 18-årige Mads Rasmussen og hans far Martin Ramussen, der sammen driver Kirkevejsgaarden ved Slagelse som fyraftensplanteavlere.

På bedriften dyrkes 14 hektar sukkerroer til levering på sukkerfabrikken i Nykøbing, og på resten af arealet har der i år stået vinterhvede og vårbyg. Størstedelen af jorden er forpagtet. 

For nylig blev der indkøbt en marksprøjte nummer to, nemlig en 16 meter Hardi liftsprøjte med 1.200 liter tank til brug i kornafgrøderne. I forvejen havde bedriften en 12 meter Hardi liftsprøjte med 1.200 liter tank, som nu er reserveret til brug i sukkerroerne.

"Vi havde overvejet at købe en større marksprøjte, og det blev så igen en Hardi, "fortæller Mads Rasmussen, der til daglig arbejder på en maskinstation, mens hans far  Martin Rasmussen er jord- og betonarbejder.

Sprøjte nr. 2 til 11.000 kr.

Sprøjte nummer to blev indkøbt for nylig for 11.000 kr., og skal have påsat påfylder til kemi samt vandtank til vask i marken. Den tilpasning klarer far og søn - der har læst til landbrugsmaskinmekaniker - selv. 

Mads Rasmussen forklarer, at der er især to væsentlige fordele ved at have to sprøjter til bedriften.

Dels kommer far og søn begge sent hjem om aftenen fra arbejde, oftest ved syvtiden, og så er det en stor fordel, at de kan tage hver sin sprøjte og køre i marken. Dels sparer det tid og vand, at en sprøjte ikke skal vaskes ved skift mellem sprøjtning af henholdsvis roer og korn.

"Vi har regnet maskinøkonomi på det, og der ligger jo den fordel i det, at den tid vi sparer på at have to sprøjter, kan jeg fx bruge på en hente en alternativ indtægt hjem," fortæller Mads Rasmussen, der udover maskinstationsarbejdet også har timelønnet arbejde for nærliggende gårde med blandt andet kørsel af kornvogn og bigballevogn.

Høsthjælp og maskinsamarbejde

Derudover har de et maskinsamarbejde med en nabogård, som byder ind med et Amazone-såsæt og en 22 fods New Holland mejetærsker. Kirkevejsgaarden lægger ekstra arbejdstimer ind i fælleskabet og står for tromling, kornkørsel og harvning.

"I realiteten har vi nok en maskinpark, der kan drive i hvert fald 200 hektar," forklarer Mads Rasmussen som forklaring på de mange bijobs på andre gårde, som han passer.       

Mads Rasmussen understreger, at han og faren går meget op i at planteavlsbruget kører rundt økonomisk.

"Vi er ikke interesserede i at bære penge fra lønarbejdet over i gården. Og der er heller ingen af os, der er interesseret i at gå på fuldtid på gården," understreger han.

Mads Rasmussen oplyser, at hans far, der ejer Kirkevejsgaarden, er femte generation på ejendommen. Familien har tidligere drevet en kvægejendom på 200 køer og med 220 hektar, som de valgte at sælge frivilligt.  

 

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter, men vi har i dag valgt at gøre den tilgængelig for alle. Ønsker du abonnement på PLUS, kan du købe det her 

Artiklen er  første gang publiceret på Mark PLUS 12. september

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.