Pokemon-jægere vandrer i marker

Sommerens store dille - Pokemon Go - har også ført til pokemonjagt i marker.

Flere landmænd oplever en ny art disse dage, hvor de kører ude i markerne. Det er pokemonjægeren.

"Så en i vores vinterbyg! Han smuttede så, da vi kom i kornvognen," skriver en blandt andet på Traktorgruppen på Facebook, hvor Landbrugsavisen.dk har spurgt ind til fænomenet.

Pokemon Go har fyldt meget i medierne og hos de sociale medier de seneste uger, eftersom spillet er blevet voldsomt populært. Det fungerer ved, at man bruger sin telefons kamera til at finde Pokemons, man kan samle på, ude i det fri eller i bygninger. Nogle påpeger, at det fører til en god, sund aktivitet. Pokemons kan dog også findes på private arealer, hvorfor det også har ført til, at mennesker er blevet genereret af pokemonjægere.

Flere andre på Traktorgruppen melder, at de har set pokemonjægere, typisk unge fyre. De er ret sikre på, at der er tale om pokemonjægere.

"Han gik sammen med en, der luftede hund i vores plantage, der af en markvej forbinder to offentlige veje, men markvejen er privat. Og han kikkede kun lige op fra telefonen, da jeg råbte af ham, og resten af vejen, de gik, stirrede han konstant ned i den. Så jeg er ret sikker," skriver en.

En anden mener dog at vide, at der er flest pokemons inde i byen.

Mange på Traktorgruppen reagerer uden forståelse, da Landbrugsavisen.dk spørger, om de synes, at det er i orden, at pokemonjægere går i markerne.

"De skal bare holde sig væk fra andres ejendomme," skriver en eksempelvis.

"Det er jo ikke offentlig grund, det er privat grund, og det må man kunne respektere," siger en anden.

En anden er mere åben.

"Hvis det er på marker, hvor det ikke ligger tæt på andre boliger, ville jeg synes det er i orden, at de gjorde det. Men dog, hvis det er meget tæt på gården eller andre huse/marker, hvor de har muligheden, så synes jeg de skal spørge om lov først," skriver en.

Hvad mener du?

Afstemning

Er det i orden at jage pokemons i dine marker?

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.