Presset gyllekørsel: "Jeg fandt akkurat et hul til 20 ton gylle i rapsen"

Jørgen Stougaard, Glamsbjerg på Vestfyn, har siden 1. februar kun kørt en meget beskeden mængde gylle ud på sin jord.

”Vi havde brug for at lette en enkelt tank, og heldigvis var det tørvejr et par dage i forrige uge, så vi kunne køre gylle ud på noget af vores veldrænede og lette jord. Men ellers har vi ikke kørt gylle ud før eller siden.”

Det fortæller Jørgen Stougaard, der er med i driftsfællesskabet Lindegaarden ved Glamsbjerg på Vestfyn, om gyllesæsonen hidtil.

Til bedriften hører 1.700 hektar, og den er der god brug for til gylle fra produktionen af årligt 50.000 slagtesvin og 20.00 stk. 7-30 kg grise. Generelt har bedriften nok tankkapacitet, vurderer Jørgen Stougaard, men en enkelt tank var altså ved at løbe over

Gylle forsures med Syre-N

Gylleudbringningen sidste uge skete på 15 hektar, veldrænet jord med vinterraps. Der blev udbragt ca 20 ton pr. hektar, mens afgrøden vurderes at have behov for i alt 35 ton gylle, så der skal køres en gang mere i løbet af foråret. Al gylle på bedriften forsures ved hjælp af SyreN-teknikken.

Samtidig med gyllekørsel i rapsen blev en sidste rest af pløjearbejdet, som føret ikke var til i efteråret, gjort færdig.

Verdens kornhøst styrer mod ny rekordMark 25. august · 15:26

Lige nu er der ro på situationen i marken.

”Vi fik igen regn i weekenden, så vi skal i hvert fald ikke ud med gylle igen mere i denne uge,” vurderer Jørgen Stougaard.

Til bedriftens forretning hører også lastbilkørsel, og her har man mærket, at gyllesæsonen er inde i en vanskelig periode.

”Vi får opringninger hver dag fra landmænd, som bestiller os til at flytte gylle til tanke, de har lejet eller lånt, fordi deres egen tank er ved at løbe over,” siger Jørgen Stougaard.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad hed LandbrugsAvisen tidligere?

  • Land & Liv

  • Landsbladet

  • Landbrugsbladet

  • Landbrugs Tidende

Det var rigtigt

Det var forkert