Prins Joachim: Schackenborg var som kviksand for mig

Prins Joachim fortæller om den svære beslutning det var at sælge Schackenborg Slot.

Schackenborg udviklede sig med årene til "kviksand", både for forretningen og for familien. Næsten uanset høstens størrelse var der et voksende gældsbjerg på over 40 mio. kr., og det var  - samtidig med et forlist ægteskab - for hård kost.

Det fortæller prins Joachim om årene som ejer af slottet Schackenborg Slot og det tilhørende landbrug i et interview med Børsen.

Prinsen fik som 9-årig slottet i gave fra lensgreve Hans Schack og grevinde Karin. I 2014 solgte han slottet til SchackenborgFonden.

Prinsen fortæller, at hans tid som landbrugsejer ikke  fik den bedste start, fordi han "af 10 mio. forskellige gode grunde ikke var nok til stede i virksomheden".

Og at salget af slottet var en meget svær beslutning - "et opgør med egne ambitioner og illusioner, at det, man egentlig havde sat sig for at skulle være ens livsgerning og renommé, ikke bare skulle tages op til revision, men faktisk også ændres," siger prinsen til Børsen.

Han understreger, at han tager hatten af for de landmænd, der kan få det hele til at fungere på langt sigt.

Prinsen ejer stadig 600 hektar jord, som er er bortforpagtet til SchackenborgFonden.

 

  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.