Rabobank: Korn- og majspriserne vil falde

Rabobank forventer, at hvedepriserne vil falde for september, oktober og november.

Den hollandske storbank giver i en ny prognose et hårdt hug til udsigten for priserne på hvede og majs, skriver Agrimoney.com.

Det er store lagre og gode høstudbytter, der får priserne til at falde stort på Chigaco-børsen. Også på den europæiske MATIF-børs falder priserne.

Allerede i juni, da der var udsigter til en god USA-høst, faldt kornpriserne, og Rabobank spår fortsatte fald.

"Både amerikanske rekordudbytter og nær-rekord slutlagre... Plus en forestående europæisk foder-kvalitetsafgrøde vil bidrage til overflod i foderkorn 2016-17," skriver banken.

I takt med at høsten på den nordlige halvkugle skrider frem, forventer banken, at majsprisen og kornprisen vil følges ad, eftersom de to markeder konkurrerer om de samme foderkunder.

Rabobank mener, at det amerikanske landbrugsministerium (USDA) har en for optimistisk vurdering af det kinesiske behov for foderhvede, hvilket ifølge kan tippe den globale balance, så der kommer to til tre mio. tons hvede ekstra i overskud.

Rabobank forventer, at hveden vil blive handlet på fire dollars pr. skæppe i juli-september, hvor niveauet for september-terminen lige nu er på 4,18 dollars pr. skæppe.

For oktober til november forventer Rabobank en pris på 4,30 dollars pr. skæppe, hvor decemberfutures lige nu handles til 4,45 dollars pr. skæppe.

USA har en prognose for europæisk kornproduktion på 154 mio. ton, hvor Rabobank forventer en anelse mindre produktion på 154 mio. ton.

De forventer en russisk produktion på 65,6 mio. ton, hvilket 600.000 ton mere end USDA forventer.

Majsen i USA står rigtig godt lige nu, noterer Rabobank. Selvom den er ramt af hede lige nu, er der udsigt til vand. De forventer derfor højere majsudbytter i USA, end USDA pt. forventer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.