Sponsoreret af Nufarm
Regn og atter regn – hvad gør vi nu?
Vejret har givet udfordringer i år både med at få høsten og halmen i hus og nu med at få sået vintersæden. September var gavmild med nedbør. Vi fik hele 109 mm i gennemsnit mod normalt 73 mm. Det gør september til den vådeste i 16 år, hvilket ikke ligefrem er en ønsket rekord. Med de betingelser er det vanskeligt at få vintersæden i jorden og ikke mindst at få bekæmpet ukrudtet.

At dyrke landbrug er en konstant risikovurdering, hvor flere faktorer skal vejes mod hinanden. Typisk vindes der på den ene side og tabes lidt på den anden side. Mange af de beslutninger der tages forud for sæsonen, vil af og til skulle ændres grundet udefra kommende faktorer.

Når vejret driller som i år kan det være svært at finde timer, hvor det både er sprøjtevejr og muligt at få traktoren til at bunde i marken. I sådanne år kan det være nødvendigt at tænke ukrudtsstrategien om. Tidligere år, imens Oxitril CM var tilladt at anvende, var standardløsningen Boxer+DFF+Oxitril, som kørtes efter fremspiring af afgrøden. Denne løsning er ikke længere mulig, da Ioxynil, som er det ene aktivstof i Oxitril CM, blev forbudt.

Men sidste efterår blev ukrudtsmidlet Maya godkendt i korn. Maya indeholder bromoxynil, der også var en bestanddel af Oxitril. Maya har den samme gode effekt over for bredbladet ukrudt som Oxitril CM. Derved kan den ”gamle” standardløsning stadig anvendes, men i en ny udgave; Boxer+DFF+Maya.

Når Boxer+DFF+Maya køres i en blanding opnås en ekstra gevinst på effekten. Maya er med til at give en synergi, som vil ses som en forbedret effekt på ukrudtet i marken, i forhold til hvis midlerne blev kørt hver for sig. Denne synergi ses på flere af de bredbladede ukrudtsarter som kamille, pileurter, spildraps, valmue og ærenpris.

Tænk i flere metoder

Mikset af de tre midler giver mest effekt for pengene, men når vejret driller, er det også vigtigt at tænke i alternative metoder for at sprede risikoen.

Det kan være risikabelt at satse på, at vejret arter sig og bare køre hele ukrudtsløsningen på en omgang. Spred hellere risikoen. Løsningen kan være at udbringe DFF lige efter såning, for at være sikker på at kunne få påbegyndt ukrudtsbekæmpelsen.

Viser det sig at vejret tillader en ukrudtsbekæmpelse senere kan Boxer+Maya udbringes og derved kan du få en god bekæmpelse af både græs og bredbladet ukrudt i efteråret.
Når det gælder vinterhvede vil dette være en strategi i et besværligt efterår. Det forholder sig lidt anderledes i vinterbyggen, hvor ukrudtsbekæmpelsen er vigtig at få styr på i efteråret, da mulighederne er begrænset i foråret.

Emneord Nufarm, ukrudtsbekæmpelse

Sponsoreret af Nufarm

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.