Russisk hvede giver igen bøllebank til EU

SovEcon har nu opjusteret sæsonens russiske hvedeeksport til 33,9 mio. tons.

Ruslands eksport af hvede er fortsat i hopla, og i går gav det sig som ventet udslag i en ordre fra Egypten på 230.000 tons hvede til en pris på 199 US-dollars pr. ton (125 danske kroner pr. hkg) frit ombord.

Det russiske analysebureau SovEcon har nu opjusteret sæsonens russiske hvedeeksport til hele 33,9 mio. tons på grund af forbedrede logistiske forhold, rapporterer Jyske Markets.

Modsat er situationen i EU på grund af skarp russisk konkurrence og en styrket euro.

I EU er fra primært Frankrig, Tyskland og Rumænien i indeværende sæson eksporteret 5,67 mio. ton hvede, hvilket er  31 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år.  Modsat holder bygeksporten stand i forhold til sidste år, oplyser Jyske Markets.

Sidste uge gav lidt opmuntring til USA, der eksporterede 615.000 tons hvede mod forventet under 450.000 tons. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.