Så er vi klar til 'Skyd høsten'

Vores traditionsrige konkurrence Skyd Høsten begynder nu. Vi glæder os til at dele gode høstbilleder med jer.

Det er et af årets højdepunkter: Høsten i Danmark. I år vil vi hos LandbrugsAvisen gerne vise den bredde, som høsten har.

Hvert år høstes frugt og grønt, som danskerne nyder at sætte tænderne i. Vi inviterer frugt- og grøntdyrkere med om bord i år.

For der er masser at vise i frugt- og grønthøsten: Flotte farver, skønne mennesker og fascinerende maskiner.

Skyd høsten først har fire nye afgrøder:

  • Spisekartofler
  • Jordbær
  • Spinat til frø
  • Hestebønner

For både spisekartofler og jordbær gælder, at det skal være friland uden overdækning og til kommerciel avl.

Tidligere start

Normalt ville vi først sætte vores traditionelle, velkendte høstkonkurrence i gang sidst i juni. I år har vi fremrykket, hvornår Skyd Høsten starter, så du allerede nu kan indsende dine fotos eller videoer.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Vi vil selvfølgelig - som altid - elske at modtage jeres flotte fotos af kornhøsten. Der er faktisk ingen grænser for, hvilken afgrøde der kan vinde ’Skyd Høsten Bedst’ og dermed den helt store pris på 25.000 kr. til en høstfest.

På landbrugsavisen.dk bringer vi løbende jeres fotos og høstfortællinger, og de bedste fotos udvælges og vises også her i avisen hver uge. Fra uge 29 begynder vi at finde ugevindere i ’Skyd Høsten Bedst’.

Vi glæder os til at vise, hvad det er, vi er så stolte af i landbruget. Noget at leve af. Noget at leve for.

Faktaboks

Skyd høsten 2018 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr. 
  • Ugevindere trækkes fra uge 29. 
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en iPad 32GB Retina, værdi 2.799 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5x1 halvårs abonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr. 

Skyd høsten først:

  • Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr. 
  • Årets 15 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm.rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spisekartofler*, jordbær*, spinat til frø og hestebønner. 
  • *Skal være friland, uden overdækning og til kommerciel avl

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr. 
  • Videoen må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder) eller send din video. 

Betingelser for at deltage:

  • I begge konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten
  • Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra i år
  • Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen
  • Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige
  • Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.