Sådan skar landmand maskinomkostningerne ned til vildt lavt niveau

En såmaskine, en sprøjte og en halmstrigle er alt, hvad man behøver i et No-till system, hvor jorden slet ikke bearbejdes.

Keep it simple. Det er nøgleordet på Søren Ilsøes bedrift Knudstrupgård på Midtsjælland, hvor han sværger til så enkel en maskinpark som muligt og til enkle maskiner med minimal vedligeholdelse.

»Jeg driver min jord med kun tre maskiner, en såmaskine, en halmstrigle og en sprøjte til kemi og flydende gødning. Og så kører jeg med faste plejespor, Trimble RTK autostyring og automatisk bomstyring.« Det fortalte han torsdag på Plantekongressen i Herning.

Af samme grund er hans maskinomkostninger ekstremt lave, nemlig 1.559 kr. pr. ha inklusiv løn eller 1.060 kr. uden løn. Til sammenligning ligger mange landmænd på 4-5.000 kr, pr. ha. eller mere.

Erstat stål med biologi

Søren Ilsøe vægter et sundt sædskifte og efterafgrøder meget højt. Hans faste sædskifte hedder: Vinterraps-vinterhvede-hestebønner-vinterhvede-vårbyg. Også halmnedmuldning og efterafgrøder med bælgsæd er en meget vigtig bestandel som jordforbedring.

»Biologisk jordbearbejdning med effektive blandinger af forskellige efterafgrøde-arter sikrer en god jordstruktur og overfløddiggør harvning,« sagde han.

Konklusioner efter fire år med no-till

Efter 15 år uden plov og fire år med No-till eller Conservation Agriculture, som Søren Ilsøe kalder det, har han opnået følgende:

  • Sparet 75 pct. diesel til jordbearbejdning i forhold til konventionel drift (hvilket er mange tusinde kg CO2 om året)
  • Maskinomkostninger der er 3.000 kr. lavere pr. ha end sin målgruppe - eller 35 pct.
  • Et mindre pesticidforbrug
  • Ingen ukrudtsbekæmpelse i efteråret i hvede (der kommer stort set ikke ukrudt)
  • Flere nytteinsekter, så derfor er han i gang med at udfase/reducere insektmidler
  • Sparer op til 50 pct. af kvælstof til vårbyg via efterafgrøder (når de lykkedes)

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.