Seges satte forsker på plads: ”Jeg er vred og skuffet”

Seges-direktør Ivar Ravn er vred og skuffet over, at en forsker udsender et notat, der bygger på fejlagtige forudsætninger - midt i en politisk højspændt debat.

Ivar Ravn, direktør for Planter & Miljø under Seges, fik i går travlt, da han så, at dr.dk skrev, at landbrugspakken fører til minus i miljøregnskabet i 2020 og 2021.

Det strider med Seges’ egne beregninger. Seges’ analytikere kiggede derfor notatet kritisk efter – og fandt frem til, at forskeren havde lavet en graverende fejl.

Forskeren, Brian H. Jakobsen, havde akkumuleret både landbrugspakkens og baselineeffekterne frem mod 2021, men det er forkert, da landbrugspakkens effekter ikke skal akkumuleres, siger Ivar Ravn.

"Det skævvrider jo billedet dramatisk," påpeger Ivar Ravn.

Seges: Rettelse skulle komme med det samme

Seges-konsulent Leif Knudsen og Seges-chef Ejnar Schultz gik derfor i gang med at korrespondere med Brian H. Jakobsen samt forsker ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, der også havde udtalt sig til dr.dk.

Sent natten til lørdag meldte Brian H. Jakobsen, at han havde brugt vildledende forudsætninger for sine beregninger – og at han derfor ville trække sit notat tilbage.

Seges bad herefter Københavns Universitet til at gå til de medier, heriblandt DR og TV2, der har bragt de fejlagtige oplysninger, for at korrigere. Københavns Universitet ville i første omgang foretrække at lave et nyt notat, men det kunne ikke vente, mente Seges. Efter at Seges havde fået kontakt til universitetet på chefniveau blev notatet trukket tilbage, beretter Seges-direktøren.

"Vi insisterede på, at det ikke kunne vente. De blev nødt til at trække det tilbage nu," siger Ivar Ravn.

”Det gør stor skade på landbruget, når forskere kommer med fejlagtige beregninger. Det efterladte indtryk hos læserne og seerne er, at landmænd sviner vildt og tovligt,” siger Ivar Ravn.

Notatet kom efter, at en række forskere tirsdag kritiserede miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens opgørelse for kvælstofudledningen til havet. Det nye notat - eller at det trækkes tilbage - ændrer ikke på den kritik, som førte til rød bloks og De Konservatives mistillidsvotum og ministerens afgang.

Kontrollanten er låst inde i kemirummet - digt næste afsnit og vind chokolade 4. december · 09:07

Ivar Ravn vred og skuffet

Ivar Ravn er utilfreds med forskerne.

"For det første, så skal man sikre sig, at det, man melder ud, er korrekt og er undersøgt for, at det er i orden. For det andet: Det skal man især sikre sig, når der er tale om en så højspændt politisk debat, som der er om netop dette emne lige nu," siger Ivar Ravn.

"Vi har de politikere, vi fortjener, men jeg er i tvivl om, at vi har de forskere, vi fortjener. Det her er under lavmålet. Jeg er vred og skuffet. Jeg mener, at forskerne også skal reflektere over, om det kun er politikerne, der har tabt troværdighed? Eller er det også forskerne? Det synes jeg, de skal reflektere over," siger Seges-direktøren.

Dr.dk har i skrivende stund blot redigeret underrubrikken i deres artikel, hvor de skriver, at Københavns Universitet har trukket artiklen. Ifølge Københavns Universitet skulle der komme en korrekturnote efter kl. 12, oplyser Ivar Ravn.

Forsker undskylder

Brian H. Jakobsen, seniorforsker ved Sektion for Miljø og Naturressourcer under IFRO - Københavns Universitet, beklager, at han har offentliggjort et 'ikke retvisende' notat.

Baggrunden for tilbagetrækningen er, at man ikke kan summere effekterne over årene som han havde gjort i notatet, beretter han til Landbrugsavisen.dk.

"Jeg undskylder og beklager forløbet, samt de problemer det har givet erhvervet. Jeg er enig med Ivar i, at det er vigtigt at være påpasselig med de udmeldinger, man kommer med. Derfor var beregninger og notat også drøftet med flere forskere inden publiceringen, men jeg påtager mig naturligvis ansvaret for fejlen," skriver Brian H. Jakobsen i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen.dk.

Opdateret 27. februar kl. 14.15: Kommentar fra Brian H. Jakobsen tilføjet.

Rettet 27. februar kl. 14.57: Ivar Ravn havde sagt fejlagtigt sagt, at baseline ikke var akkumuleret. Der var tale om, at både baseline og landbrugspakkens effekter var akkumuleret, hvilket man ikke kan gøre for landbrugspakken.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvad er navnet på den traditionsrige kålsort, der spises som tilbehør til julemiddagen?

  • Hvidkål

  • Rødkål

  • Grønkål

  • Brunkål

Det var rigtigt

Det var forkert