Seks gule tærskere høster rekordudbytte i alm. rajgræs

Planteavlsbruget Thingstrup i Vestjylland har hentet et usædvanlig flot udbytte hjem i rajgræssorten Toufson.

På bedriften Thingstrup ved Holstebro er der i august høstet alm.  rajgræs på cirka 250 hektar. Høsten er sket med seks New Holland-mejetærskere fra Thingstrup Maskinstation, der  - ligesom landbruget af samme navn - er ejet af Anders Thingstrup.

Rajgræshøsten er der kommet en række fine billeder ud af, som er indsendt af Kenneth Husted Andersen, der er ansat som mekaniker og traktorfører på Thingstrup.

På billederne ses fire af tærskerne, som er modellerne CX 8060, CX 8080, CX 8090 og CX 8.80. Desuden har yderligere to stk. New Holland CX 8080 været med i løjerne.

2.350 kg pr. hektar i sorten Toufson

Og rajgræshøsten er faktisk gået forrygende godt i år, fortæller Brian Holgersen, markmand på Thingstrup.

På billederne høstes der 1. års rajgræs af sorten Toufson, og her er udbyttet 2.350 kg råvare pr. hektar, og det er danmarksrekord for sorten ifølge bedriftens frøkonsulent fra DSV, fortæller Brian Holgersen.

Toufson er dels udlagt i vårbyg, dels blev 18 hektar efterårsudlagt, da der blev mulighed for at øge arealet. Sortren er høstet med 25 procent vand på grund af en tidlig høst for at undgå dryssespild. Frøene er leveret til DSV.

På Thingstrup er der i år høstet rajgræs på  i alt 250 hektar. Udover Tufson på 67 hektar, er der høstet sorten Prana på 150 hektar, som også er en højtydende sort med et resulatat i år på 2.350-2.400 kg råvare pr. hektar, samt sorten Mirtello på 38 hektar.

Kølig sommer og tilpas nedbør

Det flotte resultat i frøgræsset skyldes nok en god kombination af en kølig sommer, tilpas nedbør og at man på Thingstrup har vandingsmulighed, så cirka halvdelen af rajgræsset er vandet efter behov i år, vurderer Brian Holgersen.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen her eller deltag med dine egne billeder her

Desuden peger kan på, at der er kommet en række nye muligheder med planteværn, blandt andet vækstregulering, som også har medvirket til et godt resultat.

"Det med kemien er noget vores konsulent DSV styrer og tager beslutning om, så han skal også have en stor del af æren for et godt resultat," siger Brian Holgersen.

Markbruget Thingstrup har ca 2.000 hektar i dyrkning, hvoraf 450 hektar er ejet. Afgrøderne i årets markplan  er ca. 800 hektar hvede, 300 hektar vinterrug, 100 hektar kartofler, 100 hektar havre og resten af arealet er vårbyg med græsudlæg og græsmark.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.