Sneglemidlet Ferrex markedsføres

DLG markedsfører i denne sæson sneglemidlet Ferrex fra det tyske firma Frunol delicia GmbH til sneglebekæmpelse. Ferrex indeholder samme aktivstof som Sluxx HP, nemlig jernfosfat, men med 25 g/kg aktivstof mod 30 g/kg aktivstof i Sluxx HP. Formuleringen angives også at være forskellig i de to produkter. Ferrex må anvendes med op til seks kg/ha.

I effektivitetsvurderingen angives, at seks kg Ferrex i forsøgene har været sammenlignet med syv kg Sluxx, og at de to løsninger har givet en effekt på samme niveau. Hvis der f.eks. bruges 4-5 kg/ha Sluxx HP, anbefales der tilsvarende fire kg/ha af Ferrex. Den vejledende pris angives til 44 kr./kg inkl. afgift og ekskl. moms.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.