Soja-såning stadig bagud i USA

Fire pct. af de amerikanske sojaarealer mangler stadig at blive tilsået.

Et område, der er halvt så stort som Belgien, mangler stadig at blive tilsået med soja i USA. Det skriver Agromarkets.com med henvisning til oplysninger fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA).

Fire pct. af de amerikanske sojaarealer mangler stadig at blive tilsået. Det var kun en stigning på to procentpoint på en uge. Den langsomme såning skyldes ny nedbør i USA.

Jyske Markets spekulerer i deres markedskommentar på, om de nye oplysninger vil føre til en nedjustering af prognoserne for sojahøsten.

"Efter som tiden er ved at løbe ud for tilsåningen af soja, tyder mere og mere på, at flere amerikanske farmere må indstille sig på at efterlade markerne bare, og i stedet forsøge at opnå erstatning fra deres forsikringsselskab for dårligt vejrlig. Står ovenstående tal på mål, kan det yderligere medføre, at USDA vil være nødsaget til at revidere tallene i WASDE-rapporten, som offentliggøres fredag, med oplysninger om forventet udbud og efterspørgsel," skriver Jyske Markets.

Til gengæld er hvedehøsten i fuld gang i USA, hvor 55 pct. af arealerne nu er høstet, mod 38 pct. ugen forinden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.