Større jordbrug: Det kort er en fejl!

Miljø- og fødevareministeriets kort over, hvor der skal reguleres kvælstof målrettet skaber utryghed, mener Frederik Lüttichau.

Det er en kæmpe fejl, at politikerne har lagt et nyt kort over den geografiske fordeling af kvælstofkrav ved landbrugspakken. Det mener Frederik Lüttichau, formand for Sektion for større Jordbrug.

Kortet, der pludselig er dukket op, viser, hvilke områder, som indgår i målrettet kvælstofregulering, og hvilke der ikke gør. Dermed viser det angiveligt, hvor der skal være strammere, og hvor der skal være lempeligere regulering end i dag.

En fejl

Men ingen i landbruget kender til det faglige grundlag bag kortet. I Landbrug & Fødevarer har man indtil nu forgæves forsøgt at få de bagvedliggende data, og det er foruroligende, mener han.

»Det kort er en fejl. Landmænd, der bor i de områder, hvor der skal være højere reguleringstryk, bliver grebet af panik. Og omverdenen tror, der skal ske restriktioner, men vi ved ikke om de er store, små eller minimale,« siger han.

Video: Lad 13-årig dreng få dig i perfekt høststemningMark 22. juli · 15:22

Han peger på, at kortet giver flere spørgsmål end svar. Der er nemlig ikke enheder på kortet, ligesom det ikke er muligt at se de konkrete beregninger bag kortet, som på mange måder ikke ligner det, man tidligere har meldt ud i for eksempel vandplanssammenhænge fra det tidligere Miljøministerium.

Evaluer først

Frederik Lüttichau undrer sig også over, at man fra statens side foregriber reguleringstrykket i 2018/19. Man har nemlig også besluttet at afsætte 4 mio. kr. til at gennemføre en international evaluering af kvælstofmodellerne bag vandområdeplanerne frem mod den målrettede regulering. Det gør det endnu mere mærkeligt, at man kommer med et kort, inden man har evalueret modellerne.

»Kortet må betegnes som en kæmpe brøler fra statens side, og der er behov for, at man fra centralt hold trækker kortet tilbage,« siger han, men peger på, at han ellers har masser af ros til overs for landbrugspakken.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu