Stor fredning af 482 hektar på vej til domstolene

Flere af de lodsejere, der har tabt fredningssagen ved Ledreborg Allé på Sjælland, vil formentligt indbringe Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene.

Det oplyser advokat Mette Ravn Steenstrup, advokatkontoret Mazanti-Andersen Korsø Jensen, der har repræsenteret flere af de 12 lodsejere, som har klaget.

En af hendes klienter er Lars Vedsmand, der bor Orehøjvej 23, Lejre. Han har 41 hektar jord, hvoraf det meste er bortforpagtet landsbrugsjord.

"Det er fortsat under overvejelse, men det er sandsynligt," siger Lars Vedsmand om søgsmålet.

Han oplyser, at en gruppe af lodsejerne på forhånd har talt sammen om, at de ville overveje et fælles søgsmål, såfremt de tabte ved Miljø- og Naturklagenævnet. Han forventer, at særligt de kommercielle landmænd vil gå med i søgsmålet.

"Det er en alvorlig indgriben på de kommercielle landbrug. Ingen ved, hvordan behovet for afgrøder ser ud om 10 år," påpeger Lars Vedsmand med henvisning til, at bedrifterne pålægges en række begræsninger.

"Erstatningen, der er beregnet, står slet ikke mål med de afsavn, der er på arealerne," mener han.

Det er både selve fredningen samt erstatningens størrelse, som Mette Ravn Steenstrups klienter vil indbringe for domstolene.

"Jeg synes, at afgørelserne er beskæmmende og ude af proportion. Jeg forstår godt, at man vil frede Ledreborg Allé, men selve alléen er allerede for en stor dels vedkommende dækket af en fredning fra 1942. Man skulle have holdt sig til at videreføre den. Nu tager man næsten 500 hektar og lægger ind under fredningen, hvilket er uhyre begrænsende for en række af lodsejerne," siger Mette Ravn Steenstrup.

Udpeget som råstofområde

Hun påpeger, at Region Sjælland har udpeget området som råstofområde, fordi der mellem alléen og motorvejen er gode muligheder for at grave samtidig med at tage hensyn til naturliv.

Såfremt man ønskede at undgå et hul i landskabet, har Region Hovedstaden et stort behov for at komme af med deponijord. Det var oplagt at fylde en grusgrav op med denne jord, mener advokaten.

"Jeg kan godt forstå, at man ikke vil have huller i landskabet, men det kunne man jo klare ved at pålægge Region Sjælland og de enkelte lodsejere at rydde op efter sig og tinglyse forpligtelsen dertil på arealerne, og evt indfryse et passende beløb, der kunne henstå indtil oprydning var sket," siger advokaten.

Erstatningsbeløbet på i alt 3,8 mio. kr. for de 482 hektar tilsammen er alt for lille, mener advokaten. I alt havde de 12 lodsejere krævet 170 mio. kr. i erstatning, primært på grund af tabt fortjeneste ved råstofindvinding, men også på grund af tab forbundet med blandt andet landbrugsrestriktioner.

"Der er en række restriktioner, der gør, at lodsejeren skal søge hver gang tiltag ønskes gennemført med tab af produktionstid og forøgede konkurrenceforvridende omkostninger til følge," påpeger Mette Ravn Steenstrup.