Stor stigning i ulykker med landbrugskøretøjer

Afsindigt vigtigt at de tunge køretøjer er udstyret med tilstrækkeligt lys og reflekser, og at de blinker af i god tid.

Langt flere kom til skade i uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland i 2015 end i 2014.

Værst ser det ud i Tønder Kommune, hvor antallet af tilskadekomne i uheld med landbrugskøretøjer steg fra en enkelt person i både 2013 og 2014 til ikke mindre fem personer i 2015 - alene i Tønder kommune!

I alt er 15 personer i løbet af de seneste fem år kommet til skade i uheld med de tonstunge køretøjer i Tønder Kommune.

Kun i Esbjerg Kommune er der i uheldsperioden sket flere uheld med landbrugskøretøjer end i Tønder Kommune, men alligevel er klart flere personer kommet til skade i Tønder Kommune.

422 danske landbrug får fuld reduktionsstøtteKvæg · Økonomi 27. september · 15:25

Derfor opfordrer Tønder Kommune både førere af landbrugskøretøjer og øvrige trafikanter til at udvise særligt hensyn til hinanden.

”Vi oplever desværre, at det ofte går rigtig galt, når et let og hurtigt køretøj kolliderer med et langt tungere og langsommere køretøj. Derfor er det afsindigt vigtigt, at førere af de tunge køretøjer husker at udstyre køretøjet med tilstrækkeligt med lys og reflekser og blinker i god tid, når de ønsker at svinge,” siger trafiksikkerhedsmedarbejder Anders Hørkjær Pedersen.

Bilister opfordres til at køre hjemmefra i god tid i perioder med mange tunge køretøjer på vejene og samtidig udvise særlig opmærksomhed.

”Det er desværre et stigende problem, at bilister er uopmærksomme, når de kører på de lange lige landeveje. Risikoen for at kollidere med et landbrugskøretøj er langt højere, hvis man eksempelvis sender sms’er, mens man kører bil. Kolliderer man med høj fart med et landbrugskøretøj, fordi man er uopmærksom, kan det desværre ende fatalt,” fortæller Anders Hørkjær Pedersen.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvem producerer finsnitterserien Katana?

  • Claas

  • Fendt

  • New Holland

  • John Deere

Det var rigtigt

Det var forkert