Store udfordringer med græsukrudt på Fyn

Såtidspunkt og jordbearbejdning påvirker antallet og størrelsen af problem-græsukrudt i hvede rigtig meget.

»Vi kan lige nu se stor forskel på, hvor meget og hvor stort græsukrudtet er ved tidlig og ved sen såning - og på pløjet og upløjet jord. Men de øvrige variationer af jordbearbejdning, som stubbearbejdning og falsk såbed, er ikke tydelige endnu.«

Sådan lød konklusionen fra planteavlskonsulent Helle Elander fra Centrovice, da hun sammen med 20 kolleger sidst i marts var ude og forårs-inspicere de fireårige græsukrudts-demoer, som Centrovice har anlagt tre steder på Fyn. Her afprøves 72 forskellige kombinationer af behandlinger mod græsukrudt i vinterhvede. De tre græsukrudts-arter, der især er i fokus, er væselhale, ital. rajgræs og agerrævehale.

»Agerrævehale er ikke vist her, men har samme billede som ital. rajgræs. Her følger vi op med Broadway, Atlantis og Serrate nu, hvor vi er fri af frosten. Det skal ske nu, ellers løber græsukrudtet fra os. Cossack-midlerne bruger vi mod rajgræs - og dem venter vi med at køre ud, til det bliver lidt varmere,« siger Helle Elander.

De viste billeder er alle i ubehandlet vinterhvede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.