Stormøde: Skrot de danske virkemidler og gør som i Tyskland

Retentionskort, vandplaner, randzoner, kvælstofnormer, modelberegninger – skrot alle disse virkemidler nu! De har alligevel kun marginal betydning for miljøet, og de koster bevisligt landbruget milliarder af kroner hvert år i form af lave udbytter og dyk i afgrødernes kvalitet. Og tabet er stigende i takt med, at jorden udpines.

Lad i stedet for landmændene gødske deres marker efter planternes faktiske, dokumenterede behov, som det eksempelvis sker i Tyskland. Hvis der skal ske regulering og kontrol, så lad det ske på basis af konkrete målinger på den enkelte bedrift eller i det aktuelle vandmiljø.

Det lykkes i andre lande – og det kan også lykkes i Danmark.

Tilliden er væk

Sådan lyder – i kort form - den højlydte appel, som stadig må runge i salen på Bygholm Landbrugsskole fra de cirka 400 landmænd, som deltog i Bæredygtigt Landbrugs stormøde torsdag. Fra en lang række debattører lød en ensartet besked.

Kravet om en grundlæggende og gennemgribende forandring i de måder, som landbruget reguleres på, blev naturligvis adresseret til flertallet af politikere, der, ifølge mange stemmer på stormødet, er som voks i hænderne på et indspist korps af politiserende embedsmænd, der ser moderne landbrug som en fjende af natur og miljø.

»I spænder politikerne foran embedsmændenes beslutninger,« sagde Erik Ugilt Hansen med direkte adresse til Jacob Møgelvang fra Naturerhvervstyrelsen.

»Jeres konklusioner byger på data, der ikke har bund i reelle fakta. Hvis man skal påvise en belastning, må det ske på basis af objektive målinger.«

Men at Landbrug & Fødevarer (L&) har medansvar for tingenes tilstand, lød som en klar strøm gennem mange indlæg og replikker fra salen.

»Jeg hører til dem, der har meldt mig ud af L&F, fordi jeg ikke vil være med til noget så useriøst som den snak om retentionskort med følsomme og robuste områder. Den slags skal L&F ikke forhandle om – det skal afvises,« sagde Per Jørgensen under debatten.

»Jeg er overbevist om, at strategien fra den anden side går ud på at stramme mere og mere indtil hele landbruget er økologisk.«

En anden ung landmand sagde fra talerstolen, at han har opsagt sit medlemskab af L&F:

»Min tillid til foreningen er væk – den taler ikke min sag. Nu håber jeg, at min nye forening kan gøre op med modelberegninger og overimplementering,« sagde han.

Skyder kort ned!

Mange deltagere tilkendegav, at L&F alt for længe har fulgt samarbejdets og deltagelsens strategi og dermed har gjort sig medansvarlig for de gentagne stramninger af skruen - senest i forhold til de omdiskuterede og endnu ikke færdiggjorte retentionskort, der skal ligge til grund for en fremtidig målrettet regulering.

»Vi skyder retentionskortene ned på Landboforeninger for de Østlige Øer,« sagde Poul Fritzner, der er medlem af L&F’s primærbestyrelse, som et eksempel på at L&F og Bæredygtigt Landbrug kæmper samme kamp.

Lydhørheden var det dog så som så med på stormødet, og beskeden tilbage blev helt personlig fra Johan Koed Jørgensen:

»Poul Fritzner, du skulle trække dig. Og det skulle du have gjort for mange år siden,« sagde godsejeren og fik applaus for det.

Bureaukrti og overregulering

Forinden havde tidligere chefkonsulent i LandboSyd, Helge Lorentzen, fremlagt sin vurdering af de længe ventede målrette tiltag til regulering.

»Den målrettede regulering ud fra de forslag, der ligger nu, bliver både meget bureaukratisk, og risikoen for, at der kommer overregulering ud af det, er voldsom,. Desuden vil der komme store forskelle mellem bedrifterne,« fastslog Helge Lorentzen.

I flere indlæg blev det fremhævet, at det såkaldte ligevægtsprincip – som ikke er opfundet af Bæredygtigt Landbrug – anvendes i andre lande, herunder Tyskland og resulterer i et langt højere udbytter og proteintal i afgrøderne.

»Vi gødsker ikke 18 pct. under det optimale niveau, som normerne skulle angive. Vi er 40 pct. bagefter, når man medregner den årlige udbyttefremgang som følge af forædling,« sagde fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen.

Han opfordrede alle landmænd til, at måle kvælstof i deres drænvand for at have dokumentationen i orden.

»Hvis man ikke forurener, kan man heller ikke blive dømt for det,« fastslog han.

Hvor er traktorerne?

»Jeg mener, det er meget skadeligt, at vi har en miljøministerium på den ene siden og et fødevareministerium på den anden. Det opstår et gab imellem de to instanser, som L&F ikke har magtet at lukke,« sagde professor i nationaløkonomi, Troels Troelsen, efter sit indlæg om de økonomiske resultater af reguleringen af landbruget.

»Der er tale om ekspropriation ad bagvejen. I har fundet jer i at gå i takt, og samtidig har I tabt milliarder af kroner,« sagde Troels Troelsen.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke ser en masse traktorer i gaderne.«

»Eller mejetærskere,« lød et fra salen.

Tidligere folketingsmedlem Jens Peter Rønholt opfordrede Troels Troelsen til at skrive en kronik om resultatet af landbrugets kvælstofregulering til Politiken for at informere bl.a. de danske politikere.

»Men gør det i koncentreret form – så kan de bedst huske det,« sagde Jens Peter Rønholt.

Er vi useriøse?

Formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen, spurgte Troels Troelsen om hans syn på foreningens aktiviteter.

»Mener du, at vi er så rabiate og useriøse, som bl.a. Landbrug & Fødevarer beskylder os for at være,« spurgte Flemming Fuglede Jørgensen og fik følgende svar tilbage fra Troels Troelsen:

»Der er altid usikkerhed i den slags ting, hvor mange faktorer spille ind. Men hvis man regner med en usikkerhed på 10-15 procent, så har I ret i jeres synspunkter.«