Frederik Lüttichau, Sektionen for Større Jordbrug.Foto: Frederik Thalbitzer.Når landmænd skal kompenseres 700 kr. pr. hektar frivillig efterafgrøde, sker det efter de minimis-ordningen de næste to år.
Det betyder, at der er et loft for, hvor meget statsstøtte de enkelte landbrugsvirksomheder må modtage - for at undgå konkurrenceforvridning.
Store landbrug - som oftere søger og modtager støtte fra puljeordninger - har derfor sværere ved at byde ind med frivillige efterafgrøder. Det påpeger Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug under L&F i sit nyhedsbrev fredag.
"Det ser ud som om, det bliver en meget omstændelig ordning med en indledende frivillig ordning, hvor man kompenseres via de minimis reglerne. Det er klart, at en ordning baseret på de minimis vil betyde, at mange af de større jordbrug ikke vil kunne byde ind på ordningen, da de rammer loftet for de minimis. Jeg vil selvfølgelig opfordre alle til at byde ind, men det skal jo give mening – og det giver altså ikke mening, når loftet for de minimis er nået, for så er kompensationen jo ikke mulig," skriver Frederik Lüttichau.
Han kalder efterafgrødeordningen "det muliges kunst", men beklager, at den går imod Større Jordbrugs interesser.
Det er vigtigt, at ordningen kun varer de varslede to år, siger formanden.
"Vi bakker op om alle elementer i Fødevare- og Landbrugspakken – også tidslerne, men frygten er, at en sådan midlertidig efterafgrødeordning bliver hængende i systemet. Til det vil jeg blot sige, at det er fuldstændig uacceptabelt!"
Relaterede artikler
Kommentarer