Tørke i Sydfrankrig holder hånden under hvedeprisen

Afgrødepriserne fik en lille stigning på Matif-børsen onsdag.

De europæiske afgrøder har været under pres denne uge på grund af god kornhøst uden for Europa, men onsdag var der over en bred kam små stigninger på Matif-børsen.

Hveden havde de største prisstigninger med en lukkepris på 1,60 procent over tirsdagens pris på septemberterminen, der afregnes i 117,97 kr. pr. 100 kg.

"Hveden på september-terminen var i går kortvarigt nede og teste 155 EUR/ton, men lukkede dagen 3,5 EUR/ton højere, hjulpet på vej af tørkeproblemer i de sydfranske majsmarker. Luk under 155 EUR/ton forventer vi kan give yderligere fald, og med ca. 2½ uge til udløb for kontrakten, er dette niveau væsentligt at holde et vågent øje med," skriver Jyske Markets.

Det er også den svækkede euro over for dollaren, der er med til at holde hånden under de europæiske afgrødepriser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.