Kan hvedeprisen fortsat løfte sig i det nuværende vejrmarked? Sådan har spørgsmålet lydt de seneste dage, efter at tørkeproblemer i blandt andet det sydlige hvedebælte i USA er indregnet i priserne.
Svaret kom i går, og det er et ja. Matif steg således i går med ca. 1,7 procent til 130 kr. pr. hkg og i Chicago til 0,66 procent til ca 115 kr. pr. hkg.
Årsagen er en kombination af et tilbagevendende vejrmarked kombineret - i Europa - med en svækkelse af euroen, vurderer Jyske Markets.
I det i forvejen tørkeplagede sydlige amerikanske hvedebælte er der nemlig faldet mindre regn end ventet, og de næste dage lyder fortsat på tørvejr. Desuden er også hvededyrkerne i Australien og i Sortehavsområdet ramt af ugunstige forhold, som kan vise sig kritiske for udbytterne.
Relaterede artikler
Kommentarer