Tagrende-helten udvikler effektiv skårløfter

Prototypen på skårlægger er klar efter 60 år under udvikling.

Niels Kristensen fra Lindegården på Midtsjælland er 93-år. Måske vil mange genkende ham fra hans opgør med bureakrati-danmark, da han nægtede at betale en bøde for at rense tagrende fra frontskovlen på sin traktor.

Siden er han holdt med arbejdet som landmand og i stedet blevet iværksætter. Hans lange arbejdsliv som landmand har givet ham muligheden for at udvikle en anderledes skårløfter.

Skårløfteren løfter tættere ved jorden, er mere skånsom ved afgrøden og minimerer spild. Det kan den på grund af de tætsiddende medbringere, der sidder på en kæde, som drives af en hydraulisk moter. 

Opfindelser tager tid

Denne sæson har den 93-årige landmand givet sig i kast med at få systemet bag skårløfteren færdigt, men gode opfindelser tager tid.

Rammen til skårløfteren lavede han i 1954, men i år har han for alvor videreudviklet sit produkt. Han er nemlig interesseret i konstant at udvikle sine maskiner og arbejdsmetoder.

"Det skal vi jo, inden vi sætter træskoene," siger Niels Kristensen. 

Prototypen kan løfte alle slags frøafgrøder som engrapgræs og hvidkøver, men der bliver ikke produceret flere på nuværende udviklingsstadie. Niels Kristensen kører otte til 10 km i timen med skårløfteren.

"Systemet skal køre perfekt, det skal laves forfra igen, så det bliver stærkere og forbedret," fortæller landmanden. 

Han ved ikke, om det bliver ham selv eller en anden, der videreudvikler skårløfteren, da han er jo er 93 år, som han siger.

Andre opfindelser

Forhåbentlig vil skårløfter i fremtiden komme i handlen, men Niels Kristensen kan ikke sætte en salgspris på den. Den har blot kostet ham mange arbejdstimer, som han ikke har tal på.

Tidligere har Niels Kristensen udviklet skårruller, som han har solgt 25 stykker af. Han mener, der er brug for en ny slags skårløfter. 

"De fleste kører med gamle pick-up'pere, men der findes ikke en færdig skårløfter. Det kan den her blive udviklet til," siger han. 

Skårløfteren kan i øjeblikket løfte et skår, men der kan sættes yderligere to på hver side, så den kan løfte fem, vurderer han, uden at arbejdet tvinges ned i hastighed. 

Den tidligere landmand har lagt en video ud af sin seneste opfindelse: Se videoen her

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.