Tester sprøjtedrone som de første i Europa

Planteavlskontoret ved Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) er netop nu i gang med at teste, om en drone kan bruges til at pletsprøjte marker mod ukrudt.

Sammen med dronevirksomheden Droner Aps har DLS anskaffet en DJI MG1 drone, som repræsenterer det bedste, man kan få, inden for sprøjtedroner, fortæller planteavlschef ved DLS, Bo JM Secher.

»Dronen kan medbringe 10 liter sprøjtevæske og vejer med sine otte motorer og batteri 22,5 kg, når den er fuldt læsset. Den kan pletsprøjte cirka en halv hektar pr. tankfuld. Og har højderadar, så flyvehøjden over afgrøden holdes konstant under sprøjtearbejdet. Desuden er den konstrueret, så den kan tåle at blive skyllet over med vand for at blive gjort ren,« fortæller Bo JM Secher.

Han forventer, at sprøjtedronen kommer til at koste ca. 100.000 danske kr. plus moms.

Vil pletsprøjte ukrudt

»Vi forestiller os, at dronen kan bruges til at pletsprøjte marker - f.eks. mod tidsler eller andet rodukrudt,« siger han.

Dronen kan også bruges til at behandle invasive arter som f.eks. bjørneklo og japansk pileurt i svært tilgængelige områder, hvor det kan være besværligt at færdes.

»Udover at det arbejdsmæssigt er lettere at pletsprøjte med drone i stedet for at skulle ud med rygsprøjte, ATV eller en almindelig sprøjte, er der også både en økonomisk og en miljømæssig gevinst ved kun at behandle pletter fremfor hele marken,« fremhæver Bo JM Secher.

Tester for at være sikre

Visionen er, at man laver et tildelingskort, som sættes ind i dronen. Herefter sendes den ud for at sprøjte de markerede pletter, mens man selv står og holder øje fra markkanten. Men før det kan lade sig gøre, skal DLS have testet maskinens sprøjteteknik og måske tilpasset opbygningen af sprøjtesystemet.

»Vi skal være sikre på, at vi har styr på sprøjtetågen, så vi ikke forurener unødvendigt, og så vi rammer der, hvor vi ønsker det. Vi er allerede gået i gang med de indledende test af sprøjteteknik og afdrift, og de foreløbige resultater ser lovende ud. Men der er stadig meget at teste endnu, bl.a. forskellige dyser og spredevinkler,« siger planteavlschefen.

Han forventer, at deres undersøgelser varer frem til maj-juni, så de er klar til at pletsprøjte til sommer. DLS har dog ingen planer om at begynde at tilbyde sprøjtearbejde for landmændene.

»Hvis teknologien er brugbar og fungerer tilfredsstillende, forestiller vi os, at landmænd, grupper af landmænd eller maskinstationer selv vil købe droner til pletsprøjtning. Det vi gerne vil tilbyde, er at lave de tildelingskort, man skal bruge. Desuden bliver der sandsynligvis fortsat en del forsøgs- og udviklingsarbejde med sprøjtedronen.«

Sprøjtedroner i udlandet

Droner har været brugt til sprøjtearbejde igennem flere år i både Japan, Kina og USA. Særligt i Asien giver det mening, fordi markerne kan være meget små og svært tilgængelige og umulige at gå eller køre i. I USA er droner især brugt til at sprøjte i naturområder, der er vanskeligt tilgængelige.

»Vi har længe kunnet se nogle muligheder i denne teknologi og begyndte allerede i 2015 at arbejde på at få en drone til test. Den har dog været længe undervejs, men nu er det endelig lykkedes os at få en af de bedste på markedet. Og DLS har, som de første i Europa, fået tilladelse til forsøgsmæssig afprøvning. Men teknologien er endnu ikke godkendt til almindelig brug,« siger Bo JM Secher.

Lovgivningen i Danmark siger, at fly- og helikoptersprøjtning ikke er tilladt, herunder behandling med droner. Men er der miljømæssige gevinster ved fly- eller helikoptersprøjtning, er der mulighed for, at det kan tillades.