Tjek om du har prosulfocarb-følsomme marker tæt på

På landmand.dk popper fra i morgen lørdag et kort op, som viser hvor du har marker inden for 1.000 meters afstand til frugt- og grønsagsavlere.

Fra i morgen lørdag kan du på landmand.dk se om dine marker har prosulfocarb-følsomme afgrøder tæt på.

Logger du som landmand ind på landmand.dk popper der nemlig et kort op, som viser hvor du har marker inden for 1.000 meters afstand til frugt- og grønsagsavlere. Har du ikke følsomme afgrøder i nærheden, vises kortet ikke.

Prosulfocarb er ikke godkendt i frugt og grønsager, og derfor har afgrøderne en meget lav grænseværdi for dette aktivstof.

På landmand.dk får du også en opfordring til dialog med de frugt- og grønsagsavlere, som er dine naboer. Du får desuden præsenteret en vejledning om brug af afdriftsreducerende sprøjteudstyr, som nu er et krav.

Det nye værktøj er udviklet af Seges, der oplyser, at der i 2016-høsten af æbler ikke var fund af prosulfocarb.

Figur 1. Eksempel på visning af kort samt vejledning på landmand.dk, hvis du har prosulfocarb-følsomme afgrøde inden for 1.000 meter

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.