Traktoren har lige den rette højde til mirabellaer

Ejendomsmæglernes ordsprog; placering, placering, placering - gælder også, når man bliver lækkersulten midt i høsten.

"Det vigtigste når man kører korn fra, er at placere sig strategisk rigtigt," sådan skriver Katrine Johnsen til Landbrugsavisen.dk.

I sidste uge hjalp hun til i høsten på familens gård, men der var også tid til og mulighed for at plukke lækre mirabella-blommer langs marken.

"Traktoren har lige den rette højde til plukke Mirabella," siger Katrine Johnsen med et grin, da avisen snakker med hende.

Det var under høsten af maltbyg på Grønbjerggård, som er Katrine Johnsens mand, Søren Johnsens, fødegård, at der blev tid til at spise lidt vilde frugter.

Men hvor blommehøsten var begrænset, så var det en helt anden historie med kornet.

"Vi blev færdig lørdag (den 22. august, red) og det er gået rigtig godt. Der er næsten ikke noget korn, der skal tørre," siger Katrine Johnsen.

Hun har også indsendt et billede, fra rughøsten, hvor Søren Johnsen i sin mejetærsker er i en enorm støvsky.

Grønbjerggård ligger ved Give og ægteparret overtog gården delvist i 2009 og helt i 2011, og hovedproduktionen er opfedning af slagtesvin fra 30 kg.

Siden de overtog gården, har de næsten tredoblet antallet af svin og producerer nu cirka 20.000 slagtesvin om året.

Faktisk satser parret nu så meget på svin, at de næste år bortforpagter de over 100 hektar landbrugsjord.

"Høsten er en af de fede tider på året, men der bliver også knoklet igennem, så vi har meget blandede følelser over ikke at skulle høste næste år. På den anden side, så har vi tre små drenge på fem, to et halv og halvandet år, som vi gerne vil have mere tid sammen med, og der er også nok svin at tage sig af," siger Katrine Johnsen.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om konkurrencen her. 

SÅDAN GØR DU:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder)

Betingelser for at deltage

I begge konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten. 

Alle indsendte billeder og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste bliver trykt i LandbrugsAvisen. 

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. 

De fulde konkurrencebetingelser kan læses her.

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær hurtig på tasterne og send første foto af en høstet afgrøde og vær med i »Skyd høsten først«.

Alle afgrøder er allerede "skudt": Engrapgræs, vinterbyg, rødsvingel, alm. rajgræs, hvidkløver, vinterraps, vinterhvede, vårbyg, rug, triticale og havre.

Det er derfor ikke muligt, at deltage i "Skyd høsten først" længere.

Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager en mobiltelefon: Samsung Galaxy Xcover 3, værdi 1.689 kr.

Skyd høsten bedst

Eller send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen om det bedste høstbillede 2015 er 1. præmien en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

2. præmien er en iPad mini til værdi 2.200 kr. og 3. præmien et gavekort til restaurant Jensens Bøfhus værdi kr. 800.

Det er LandbrugsAvisens fotojournalist Torben Worsøe og en repræsentant for Gjensidige som kårer vinderen af årets bedste høstbillede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.