Turbo på majsen: Frø skal ikke for langt ned

»Vi skal ikke have majsfrøene for langt ned. Varmen og en god jordfugtighed giver mulighed for en hurtig fremspiring. Derfor kan mange med fordel så majsen i 3-4 cm dybde, så den spirer hurtigt frem, og man derved undgår spiringsfusariose,« siger Erik Helbo Bjergmark, planteavlskonsulent hos Jysk Landbrugsrådgivning.

Fusarium ses især i kølige forår, hvor det kan give en dårlig fremspiring. Både rødder og det indre af stænglen kan angribes af fusarium, og det kan hæmme majsen i resten af vækstsæsonen, ligesom fusarium kan producere toksiner, som forringer majsens foderkvalitet.

Erik Helbo Bjergmark understreger samtidig, at det er vigtigt, at få lavet gode og jævne såbed - og at det især på sandjord er vigtigt, at jorden er pakket tilstrækkeligt. Både for at kernerne kan placeres præcist i den ønskede dybde, og for at undgå uens fremspiring og en øget risiko for sandflugt.

Netop risikoen for sandflugt er en af grundene til, at pløjefri dyrkning af majs vinder frem i det sydvestjyske område.

PAS PÅ MED ROUNDUP

Varme og en god jordfugtighed kan under særligt gunstige forhold betyde, at majsen spirer frem i løbet af fem til seks dage.

Derfor understreger Ole Nygaard, planteavlskonsulent hos LMO, at de landmænd som vil bekæmpe ukrudt med Roundup inden majsens fremspiring, skal være særligt opmærksomme, så majsen ikke skades af Roundup.

Han tilføjer, at der tirsdag i denne uge endnu ikke var givet givet dispensation til, at DDF kan bruges på majsmarker, hvor der er store problemer med ærenpris. Og at DFF - hvis det bliver tilladt at bruge det i majs - skal bruges, før majsen kommer op. I forsøg har der været eksempler på, at DFF har skadet majsen, hvis den er udbragt på en voksende majsafgrøde.

Callisto har effekt på ærenpris. Men på marker, hvor der er mange ærenpris, eller hvor de når at blive for store, er det vanskeligt at opnå en tilfredsstillende bekæmpelse med Callisto.

TRAVLE MASKINSTATIONER

Mange steder rundt om i landet er der stadig marker, hvor jorden er vandmættet. Det stiller store krav til maskinstationerne, som i nogle tilfælde både pløjer, udbringer gylle og sår majs for landmændene.

»Det er min klare fornemmelse, at der er en rigtig god dialog mellem landmænd og maskinstationerne. Og med godt vejr vil mange majssåmaskiner stort set køre i døgndrift, siger Søren Greve Olesen, planteavlskonsulent hos LandboNord.

Han mener dog fortsat, at det er realistisk, at hovedparten af majsarealet er sået inden 15. maj.

Med hensyn til gyllen, så mener han ikke længere, at det er så relevant at dele udbringningen i to og tilsætte N-inhibitorer til gyllen. Både fordi majsen hurtigt kan begynde at optage næringsstofferne fra gyllen, og fordi at risikoen for at jorden bliver så vandmættet, at der er risiko for udvaskning, er mindre nu, end den var februar og marts.

Læs mere i Landbrugsavisen der udkommer fredag 6. maj.