Verdens kornhøst nærmer sig rekorden

International Grains Council øger forventningerne til årets høst.

International Grains Council (IGC) har nu opjusteret deres prognose for verdens høst. De forventer, at den bliver 20 mio. ton større end tidligere antaget og ender på samlet  2.046 mia. ton.

Dermed er høsten for sæsonen 16/17 blot en mio. ton fra at nå den to år gamle rekord.

Selvom høsten i nogle egne - Frankrig eksempelvis - er dårlig, så er der overordnet set en god forsyning på markedet, vurderer IGC. Det er især USA og de tidligere sovjetrepublikker, der øger hvedehøsten med seks ton til i alt 735 ton.

Prognosen for majshøsten øges med 14 mio. ton til 1017 mio. ton.

På grund af et fald i sojapriserne har IGC nedjusteret deres korn- og oliefrøindeks med seks procent. Det er det laveste prisniveau i tre måneder.

Større lagre

Især majshøsten får IGC til at øge forventningerne til slutlagrene fra 2016/2017 med seks mio. ton til 488 mio. ton.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.