Video: Lad 13-årig dreng få dig i perfekt høststemning

I Ølby ved Struer blev der onsdag høstet vinterbyg, og selvom udbyttet var skuffende kan landmand Ivar Bendtsen glæde sig over sin søns talent for video.

Det er ikke kun de voksne, der nyder, at det endelig er blevet høst tid. I Ølby ved Struer så 13-årige Morten Damgaard Bendtsen høsten af vinterbyg som en kærkommen lejlighed til at få en flot video i kassen. 

"Jeg laver videoer af mange ting inden for landbrug, jeg syntes også det er sjovt at filme, når vi sår, pløjer og harver. Det er fedt at klippe det sammen og få det til at se pænt ud," siger Morten Damgaard Bendtsen  til LandbrugsAvisen.

Til dagligt går han i folkeskolen og skal op i 8. klasse efter sommerferien. Han går dog ikke med nogen drøm om at blive landmand, han vil hellere være politibetjent. Så det med landbrug er på fritidsbasis.   

Gården, han bor på, drives af hans far Ivar Bendtsen, som også kører mejetærskeren i videoen. 

"Vi har primært planteavl, vi har 170 hektar jord og  producerer samtidig omkring 3000 slagtesvin om året," siger Ivar Bendtsen, og fortæller at de forløbig har høstet 15 hektar vinterbyg ud af de i alt 48 hektar. 

"Udbyttet er desværre ikke så stort, som vi håbede og kernerne er små. Vi havde regnet med et udbytte på omkring 6,5-7,0 ton pr. hektar, men det var kun på omkring 5,3 ton pr. hektar," siger Ivar Bendtsen og fortsætter:

"Sidste år var udbyttet på 7,7 ton pr. hektar, så det er skuffende."

Ivar Bendtsen mener, at forklaringen skal findes i det tidlige, varme vejr, samt det meget våde vejr senere hen.

"Jeg tror at regnen simpelthen kom for sent, til at afgrøderne har kunnet få optimal udbytte af den," siger Ivar Bendtsen til LandbrugsAvisen. 

De 15 hektar vinterbyg blev høstet med en Claas Lexion 420 og havde en vandprocent på 12,5 . Den næste afgrøde, som Ivar Bendtsen skal i gang med, er 11 hektar vinterraps, som allerede er skrålagt. 

Morten Damgaard Bendtsen​ har indsendt videoen til Skyd Høsten Video og deltager dermed i konkurrencen om en Iphone 6. 

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og prøv rekordquizzen her: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

SÅDAN GØR DU

”Skyd høsten først” og Skyd høsten bedst”:
Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om og deltag i konkurrencen her

”SKYD BEDSTE HØSTVIDEO”

1. Læg din video op på youtube eller vimeo og send web-adressen til konkurrence@landbrugsavisen.dk, eller
2. Brug eventuelt tjenesten www.wetransfer.com, der er gratis, læg videoen op og send den til konkurrence@landbrugsavisen.dk

BETINGELSER FOR AT DELTAGE

I alle tre konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra i år.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.
Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.

Faktaboks

Skyd høsten først

Hvis du vil deltage i »Skyd høsten først«, skal du være den første til at indsende billedet af den høstede afgrøde.

Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder: Vinterbyg, engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, hvidkløver, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug og havre.

  • Allerede høstet:  Alm. rajgræs, engrapgræs, vinterbyg, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg og rødsvingel
  • Mangler høst: Triticale, rug og havre.

Præmierne er til de personer, der først sender billeder og tekst ind for én af de 11 afgrøder. Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager 1. stk. gavekort til Restaurant Flammen. Værdi 1.000 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen ”Skyd høsten bedst” kåres hver uge det bedste billede. Konkurrencen begynder i uge 28 og løber frem til 4. september.

Ugens vinder får tilsendt en stor skyd-høsten-lagkage til dig og dit markhold og deltager i konkurrencen om at blive den samlede vinder.

De otte ugevindere konkurrerer om at blive vindere af den samlede konkurrence ”Skyd høsten bedst”, og her er præmierne:

1. præmie: En høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af fotos trækkes lod om en iPad mini til værdi 2.300 kr.

Skyd bedste høstvideo

Skyd en video af et motiv eller en situation i høsten. Konkurrencen ”Skyd bedste høstvideo” løber fra uge 28 til og med 4. september.

Vinderen af konkurrencen modtager en iPhone 6, værdi 4.599 kr.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.