Video: Videokamera leger kartoffel - oplev at blive høstet

Hollændere filmer kartoffelhøsten fra et usædvanligt perspektiv.

At de er innovative i Holland, ved vi alle godt.

Denne sommer har en videomand fået en sjov ide: At lægge et kamera ned i jorden, så man kan følge kartoflens tur op gennem kartoffeloptageren.

Hvis du ikke har tålmodighed til at se hele videoen, som viser smukke billeder af en spritny Ploeger AR-4BX selvkørende optager, så spol frem til 6:27 i videoen, hvor du ser høsten fra kartoflens rystende perspektiv.

En del har kommenteret den sjove ide - og en vittig fyr skriver i en kommentar, at han er glad for, at han ikke er deres Go Pro-kamera, hvilket er de små kameraer, mange bruger til at filme ekstremsport og lignende.

Svaret fra videoproduceren, Tractorspotter, kommer tilbage som et pletskud:

"Hvis optageren er blid nok til at håndtere en kartoffel, burde den være blid nok til ikke at smadre kameraet," lyder svaret.

I øvrigt er det ikke første, smukke video, som Tractorspotter har lavet. Se deres Youtube-kanal her.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.