Der kan være fordele for en køber af en landbrugsejendom at forpagte i hvert fald en del af jorden i stedet for at købe den.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny udredning om finansieringsforhold i landbruget, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har foretaget.
Også for sælger kan det ofte være bedre at bortforpagte, og i det store billede vil mere brug af forpagtning kunne bremse det dræn i egenkapital, erhvervet som helhed har set den senere tid.
Mere om dette tema
Øget omsætning
»Omsætningen på det enkelte landbrug er meget lille i forhold til aktiverne og typisk også den gæld, som er bundet i produktionen, og derfor skal der mange års gode prisrelationer til, for at gælden kan afdrages kun ved hjælp af den løbende indtjening,« forklarer forsker Michael Friis Pedersen, som er en af forfatterne af udredningen.
»Ved at producere på forpagtet jord kan landmanden øge omsætningen i forhold til aktiverne og derved opnå større fleksibilitet. Derudover kan de størrelsesøkonomiske fordele i produktionen udnyttes uden at det øger gældsprocenten og de gennemsnitlige finansieringsomkostninger,« fremhæver han.
Stor variation
Kapitalforholdene for landbrugsbedrifter sammenholdt med den meget lave rente på realkreditobligationer siden 2010 har betydet, at der er stor variation i finansieringsomkostningerne mellem landmænd. Landmænd med den højeste soliditet er også ofte dem med de største hensættelser. Dette gør, at de har væsentlig lavere kapitalomkostninger end de nyetablerede landmænd.
Udredningen viser, at det ikke er ualmindeligt, at en landmand under etablering i dag skal præstere dobbelt så gode resultater før finansiering i forhold til etablerede kolleger for at kunne honorere kreditgivernes krav. I 1980’erne skulle han måske ”kun” være 30 procent bedre.
På denne baggrund er det ofte en fordelagtig løsning for den, som skal etablere sig, at forpagte jord i stedet for at købe.
»Hvilken løsning, der er den bedste for en køber, afhænger af, om man indregner en kapitalgevinst, altså om man regner med, at jordprisen stiger. Hvis man vil etablere sig, men ikke regner med kapitalgevinster, er den indtjeningsmæssigt bedste løsning at forpagte ejendommen,« uddyber forsker Jakob Vesterlund Olsen.
Kan være en god løsning
Han mener samtidig, at bortforpagtning også kan være en god løsning for den, som står over for afhændelse af et landbrug.
»Vores beregninger af konsekvenserne af forskellige overdragelsesscenarier viser, at den, der står og skal sælge, forrenter sin egenkapital bedst ved at sælge noget og bortforpagte andet. Det er sandsynligvis noget af årsagen til det lave antal generationsskifter, vi har set på det seneste. I det nuværende finansielle miljø har det vist sig, at bortforpagtning er konkurrencedygtig med salg,« påpeger Jakob Vesterlund Olsen, og fortsætter:
»Der er en del nødlidende ejendomme på markedet, som presser prisen. Potentielle solvente sælgere har, selvom de ønsker at sælge, en attraktiv alternativ forretning ved at bortforpagte, og man kan derfor ikke forvente, at de sælger for enhver pris.«
»Den meget store gæld, dansk landbrug har opbygget særligt efter årtusindskiftet, er bekymrende, og her kan en større brug af forpagtning i stedet for køb og salg være til fordel for hele erhvervet,« siger Michael Friis Pedersen, og fortsætter:
»Overdragelse fra etablerede solvente landmænd til folk, som skal etablere sig og derfor opretter mere gæld til mindre gunstige betingelser, vil medføre et dræn af egenkapital fra dansk landbrug, mens det er det modsatte, der er brug for,« konkluderer han.
Overvejer du at forpagte eller bortforpagte? Så undersøg dine muligheder helt gratis på den nye markedsplads forpagter.dk.
Relaterede artikler
Kommentarer