Maskiner og data skal løfte både top og bund

Maskinhandel fylder mere og mere i koncernen, og håbet er en omsætning på fire mia. kr. i 2020.

Når man tænker Danish Agro, er den første tanke naturligvis grovvareaktiviteter, men for fremtiden kan det også være, at tankerne lige så nemt ledes hen på maskinhandel.

Det er et område, som Christian Junker i flere år har arbejdet intenst på at udvikle, og også fremover vil en del af ledelseskræfterne gå med at få bl.a. de nordiske maskinforretninger op at køre.

Det store arbejde forventes at bære frugt inden for nær fremtid, og i 2017 er målet at omsætte for tre mia. kr. i den samlede maskinforretning.

Danske brødre indtager britiske maskinstationer Maskiner 20. oktober · 07:03

Og visionerne er store hos Junker, der også har udtrykt forhåbninger om, at omsætningen sniger sig op på fire mia. kr. i 2020.

Men ud over at få del i den værdifulde maskinhandel giver det også et hav af muligheder for grovvareforretningen. Maskinhandlerne får værdifulde inputs fra brugerne og kan trække data fra selve maskinerne, som så efterfølgende kan bruges til at optimere grovvaredelen. Der er en række helt naturlige synergier, der kan løfte hinanden og i sidste ende koncernen.

Foruden den reelle maskinhandel er et omdrejningspunkt i forretningsbenet ikke overraskende også finansiel og operationel leasing. Derudover har Junker og co. også planer om at etablere et selvstændigt selskab til salg af brugte maskiner til forskellige internationale markeder.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu