Bargam-importør fravælger Agromek

Men Brdr. Toft i Sabro vil dog være at finde hos standen hos tyske Lechler, der udstiller på messen.

Den tyske dyseproducent Lechler har valgt at udstille på årets Agromek med assistance fra den danske importør Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten i Sabro, som i år har valgt ikke selv at udstille på messen i Herning. Ifølge importøren har Lechler oplevet en stigende interesse for firmaets dyser, efter at de nye regler om afdriftsreduktion trådte i kraft for et par år siden.

»Danmark er blevet et vigtigt marked for os, og vi har valgt at udstille på Agromek. Vi har inviteret vores danske importør Brdr. Toft til at være repræsenteret på vores stand hele ugen, så der er dansktalende specialister tilstede til at diskutere korrekt dysevalg«, siger Jürgen Winter fra den tyske dyseproducent.

Brdr. Toft A/S, der er importør af bl.a. Bargam og Knight sprøjter og selv producerer udstyr til flydende gødning, har som flere andre i branchen igen i år valgt ikke at udstille på årets Agromek udstilling.

»Vi har valgt at bruge de mange sparede penge til andre aktiviteter og ikke mindst til at give skarpere priser til vore kunder. Vi fornemmer, at alle de kunder vi har talt med omkring dette, er enige i vores betragtning«, lyder det i en pressemeddelelse fra maskinhandler Aksel Toft.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.