Case IH: Vi kommer med traktorer på abonnement

Traktormarkedet kigger forventningsfyldt ind i 2019 med stor traktorhandel foran sig og et nyt koncept.

Opdateret 18. januar kl. 12.18

Danske Case IH-kunder kan se frem til et nyt koncept i løbet af 2019.

Det oplyser Case IH i en pressemeddelelse, hvor der gøres status for 2018 og kigges ind i den nye sæson. Her oplyses det, at Case IH’s store B2B-handel også betyder nye muligheder for andre landmandskunder.

”Faktisk kommer denne aftale også andre danske landmænd til gode, for undervejs har vi for at kunne imødekomme ønskerne fra de to indkøbsforeninger, udviklet nye værktøjer som f.eks. vores ”traktorer på abonnement”, som vi lancerer her i starten af 2019", skriver Case IH.

Markedsandel uden B2B

B2B-handlen har iøvrigt også den positive indvirkning for Case IH, at den vil bidrage positivt til Case IH's traktormarked i 2019 - en markedsandel, som iøvrigt var stigende i 2018 uden, at underskrifterne fra den store traktorhandel med landmands-gruppen havde indflydelse på tallene. 

”Da statistikken jo viser indregistreringer dvs. slutleveringer til kunderne og ikke aktuelt salg (tidspunkt for underskrift), har vi endnu til gode at begynde at levere traktorer til medlemmerne af de to indkøbsforeninger. Vi kan hos Case IH derfor med denne aftale i hånden se frem til en rigtig god start på 2019”, skriver Case IH.

Solgt endnu en ny stortærsker

Case IH offentliggjorde under Agromek, at de havde solgt den første af deres nye Axial Flow-mejetærskere. Nu kan Case IH iøvrigt oplyse, at der er indgået endnu en aftale på den nye Axial Flow 250-serie mejetærsker på det danske marked op til årsskiftet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.