Efter 3.000 timer i værkstedet: Entusiast har bygget fjernstyret kopi af Claas-grønthøster

En hollandsk landbrugsentusiast har bygget en fjernstyret Claas Jaguar 980 grønthøster i skala 1:5. Alle dele er lavet i hånden.

Gennem de sidste 15 år har hollandske Martin Limpens brugt intet mindre end 3.000 timer i sit værksted på et større hobbyprojekt: En Claas Jaguar 980 grønthøster i størrelsen 1:5.

Hele herligheden vejer 70 kilo, og under hjelmen finder man en 4,5 hestekræfter benzinmotor, mens fjernkontrollen kommer fra en gammel radiostyret helikopter.

De 4,5 hestekræfter går direkte til skærene, mens selve drivkraften kommer fra en gammel batteridrevet motor og et differentialgear fra en gammel elektrisk scooter får høsterens hjul til at dreje.

Så godt som alt er lavet i metal

Martin Limpens har ikke købt en eneste ny del. Alt er lavet hjemmefra, og Martin Limpkens erfaring fra stålindustrien har han eksempelvis udnyttet, da han selv drejede, svejsede og færddiggjorde de store fælge.

Han arbejder lige nu på en replika af en Fendt 1050 Vario i en 1:4-skala.

Du kan se flere billeder af det lille vidunder her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.