Ejer på 23 år: Far ville ikke – så skulle det være, så var det mig

Pludselig kom der en henvendelse en dag. Og uden at vide, hvad tilbuddet helt gik ud på, så blev 23-åriges Søren Gads liv vendt op og ned sidste år.

 

Vi passerer mandskabsstuen. Der er pyntet op med traktortræk-pokaler. Et langt bord. Vi går videre ind i kontoret. Søren Gad sætter Coffee Masteren i gang.

»Har du et minut«, bliver der spurgt.

Som en relativ ny mand på stationen, så ville det være rimeligt, at det var Søren, der stillede spørgsmålene.

Men han er modtageren.

»Ja, vi er vel også færdig her om få minutter«, siger 23-årige Søren Gad og kigger over på mig. Han har netop fortalt, at han og faren en dag fik et tilbud.

Historien er svær at fortælle koncentreret. Telefonsælgerne vil også blande sig.

»Vi har en rigtig god pris på førstehjælpskasser«, lyder det i røret. Søren giver sig tid til at svare høfligt.

»Vi er så heldige, at vores kasse stadig er helt fyldt efter et år, hvor vi ikke har brugt den«.

Nu har du snart været her et år. Hvad laver du egentlig som ejer?

»Det er et blæksprutte-job. Det har overrasket mig, hvor meget tid der går med alt muligt hele tiden«, forklarer han. Men han klager ikke. For barndomsdrømmen er kommet godt i gang.

»Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig en dag. Fra da jeg var helt lille, løb min far rundt og tog telefonen hele tiden. Om det også skulle være maskinstation eller landmand. Jeg har arbejdet med kvæg, men jeg kan godt li’ det sociale. Man har flere kolleger på en maskinstation, og du møder mange folk i løbet af en dag. Når du ikke er så meget hjemme, så er det rart, at du får mødt nogle folk i løbet af dagen«.

Far sagde nej tak

Det var maskinstationernes brancheforening, DM&E, der sidste år henvendte sig for at formidle, at de daværende ejere Otto og Margit Bossen var interesserede i at sælge maskinstationen.

Hvordan blev det så dig, der fik muligheden?

»De spurgte, om vi kunne være interesserede i at købe en maskinstation inden for en radius af 30 km. Vi fik ikke at vide, hvad det var for en. Min far var afklaret med, at han ikke ville købe mere. Så skulle det være, så skulle det være mig«.

Hvorfor tænkte du, at du lige skulle hoppe ud i det. Det er jo ikke et helt typisk job i din alder?

»Selvfølgelig spekulerer man over, om det var for tidligt. Men det var nu, at muligheden bød sig. Det er ikke sikkert, at den lige kommer inden for en overskuelig årrække igen«.

Har det forandret dit liv?

»Ja, jeg har aldrig før siddet ret meget på et kontor. Alle lederopgaverne er en læreproces for mig«, siger han og pointerer, at han er glad for, at de gamle ejere stadig er med i virksomheden og lærer fra sig.

Har du så som ny mand på posten indført en masse nye ting?

»Næh, jeg prøver at køre det videre på samme måde. Det giver ro for medarbejdere og for kunderne«.

Har du et godt råd?

»Du skal være parat til at give det en skalle, og baglandet skal være indforstået med, at man ikke ser så meget til hinanden «.

Faktaboks

Bredebro Maskinstation - ned til grænsen

  • Område: Kunder fra Bredebro i nord og så sydpå ned til grænsen og ud mod havet vestpå. 
  • Gennemgik generationsskifte i starten af året, da den nu 23-årige Søren Gad købte maskinstationen. 
  • Søren Gad stammer fra Gads Maskinstation ca. 30 km fra Bredebro Maskinstation. 
  • Der er 10 til 12 ansatte. 
  • Maskinparken tæller bl.a. ni John Deere, traktorer, der gerne kører 2.000 timer om året, fire gyllevogne/køretøjer, bl.a. en selvkørende Vredo, og to Claas finsnittere. 
  • Største arbejdsopgaver er snitning af grovfoder og gyllekørsel.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.