Her er manden, som håber på den koldeste vinter i 120 år

Klimaforsker frygter, at vi får den koldeste vinter i mands minde. I Dronninglund håber en maskinimportør, at forudsigelsen holder stik.

For importører af sneplove er det positivt, at nogle spår den koldeste vinter i mands minde.

Et blik ind på Præstbro Maskiners Facebook siger det hele i en kommentar til en klimaforsker, der forudser, at vi får 120 dage med sne denne vinter:

”Passer perfekt til vores disponering af sneplove og saltspredere”, skriver Præstbro Maskiner på sin Facebook. Overfor Landbrugsavisen Maskiner forklarer indehaver Flemming Larsen, hvorfor der er perspektiver i kolde vintre for virksomheden.

”Vi er ikke blandt dem, som leverer store partier til Vejdirektoratet. Men i den klasse for importører, som sælger bredt rundt i landet, der er vi med en 150 sneplove om året blandt de større spillere”, siger Flemming Larsen. 

DMI’s tremåneders prognose ser knap så ”optimistisk” på meget kolde vinterdage i den første halvdel af vinteren. Meteorologerne fra DMI melder om lidt lunere vejr i december end normalen og temperaturer i januar lige omkring frysepunktet.    

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.