Køber tre røde traktorer
Horsens Maskiner leverer tre nye Case IH-traktorer til Bygholm Landbrugsskole.

Horsens Maskiner har i dag leveret tre nye Case IH-traktorer til Bygholm Landbrugsskole. To stk. Farmall 95A til forårets mange sprøjtekurser, samt én Puma 165 CVX til undervisning i praksis og teori, herunder GPS med Telematics og Isobus.

Case IH Farmall A serien kendetegnes ved at være en enkel, kompakt og driftssikker traktor med en 4 cyl. FPT motor. Traktoren sælges primært til mindre landbrug og som frontlæsser traktor.

Farmall A modellen fås i størrelsen fra 85 til 115 hk. I samme serie findes C og U samt U-PRO modellerne for kunder som ønsker mere udstyr eks. Power-shift og affjedret kabine.

Puma-serien fås fra 150 til 240 hk med Powershift og CVX-transmission. Producenten lægger vægt på den støjsvage kabine, enkle betjening og driftsikre FPT-motor. Pumaen, som er leveret til Landbrugsskolen, er udstyret AccuGuide på RTK niveau, telematics, touch skærm og seneste nye Isobus.

Bygholm Landbrugsskole har netop nu 30 elever på grundforløbet og 15 EUX-elever, som skal undervises i den nye Puma 165 CVX som et led i markpraktikken.

D. 22 februar starter der 60 elever på 1 Hovedforløb som skal have undervisning i sprøjteteknik. De to Farmall-traktorer skal køre med hver deres sprøjte, så eleverne kan tage det obligatoriske sprøjtecertifikat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.