Landmand opdagede gårdbrand midt om natten

En gårdbrand fik ved et lykketræf relativt milde konsekvenser, beretter Herning Folkeblad.

Flere heldige omstændigheder sikrede natten til søndag, at en gårdbrand kun fik relativt milde konsekvenser. Det skriver Herning Folkeblad.

Branden opstod på en kyllingefarm mellem Hauge og Kølkær. Ifølge indsatsleder Lars Stenbjerg fra Brand & Redning Midtvest opdagede landmanden tilfældigt, at der var ild i et ventilationsanlæg, da han stod op for at forette sin nødtørft midt om natten.

"Ejeren fortalte, at han på tirsdag modtager 30.000 nye kyllinger, men heldigvis var staldbygningen tom for høns i nat. Desuden var stalden rengjort, så der var ingen strøelse på betongulvet. Desuden var ventilationsanlægget lukket, så der ikke kom ilt ind til branden," fortæller Lars Stenbjerg.

Mellem 15 og 20 kvm tag brændte.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.