Ny JCB læssemaskine er målrettet landbruget
Ny JCB 419S Agri har fået flere muskler og ny kabine.

JCB er aktuel med en ny model blandt producentens læssemaskiner, nemlig JCB 419S Agri, der, som navnet antyder, er målrettet tjeneste i landbruget. I forhold til forgængeren har den fået fem procent mere effekt, så den nu udvikler 183 hestekræfter.

Motoren i nyheden er en sekscylindret 6,7 liters Stage IV Cummins-motor med AdBlue og dieseloxidations-katalysator. Transmissionen er en sekstrins ZF-gearkasse. Ifølge JCB har den en topfart på op til 40 km/t.

Også selve chassis’et er opgraderet og har fået en længere akselafstand, ligesom der er blevet plads til større hjul, det vil sige 755/65 R26 ligesom på flagskibet, JCB 435S Agri.

Inden for spærredifferentiale er der flere muligheder, enten konventionel spærredifferentiale for og bag - eller et nyt 100 procent automatisk spærredifferentiale til særligt vanskelige forhold.

Læssehøjden går op til 3,71 meter. Som øvrige JCB-læssere er den forsynet med producentens såkaldte CommandPlus kabine.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.