Sådan gik det galt: 25 ulykker med landbrugsmaskiner gennemgået
En gennemgang af 25 ulykker giver et godt indblik i, hvorfor det går galt.

Havarikommissionen har gennemgået 25 ulykker med traktorer og motorredskaber som f.eks. rendegravere og mejetærskere. Havarikommissionen har valgt at kalde dem alle for traktorer.

Traktorulykker udgør kun knap 2 % af alle personskadeulykker i trafikken, men andelen af dræbte er næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre personskadeulykker. Det skyldes bl.a., at traktorer ikke er udformet kollisionsvenligt, som personbiler er det.

Her er deres gennemgang.

Traktoren svingede eller havde vigepligt – 11 ulykker

En typisk ulykkessituation var en kollision mellem en traktor, der svingede til vestre, og en personbil, der var i gang med at overhale traktoren. Der skete også en del kollisioner i kryds, hvor traktorføreren kørte frem, selvom han havde vigepligt, og påkørte en trafikant fra en anden retning.

Traktoren kørte ligeud – 8 ulykker

I den gruppe ulykker, hvor traktoren kørte ligeud, skete kollisionen enten ved, at traktoren blev påkørt bagfra af en personbil eller motorcykel, eller ved mødeulykker, hvor traktoren kolliderede med en modkørende personbil. I de fleste af disse ulykker havde traktorførerne ikke andel i, at ulykken skete.

Traktoren blev brugt forkert eller risikofyldt – 6 ulykker

Der var 6 ulykker, som skete ved forkert eller risikofyldt brug af traktoren i arbejdssammenhæng eller ved mindre bygge- og haveprojekter ved hjemmet. En traktor kørte f.eks. med løftet lad ind i en bro. En anden påkørte en person, som gik tæt på traktoren for at hjælpe.

Flere af traktorførerne så sig ikke godt nok for

I over halvdelen af de 25 ulykker (13 ulykker) medvirkede det afgørende til ulykken, at traktorføreren ikke orienterede sig tilstrækkeligt. Bl.a. skete det i en del tilfælde, at traktorføreren ikke orienterede sig umiddelbart før en svingmanøvre. Der var sandsynligvis i flere tilfælde tale om en eller anden form for uopmærksomhed på grund af mange timers arbejde bl.a. med monotone transportopgaver.

Nogle traktorførere blinkede for sent

I nogle af de ulykker, hvor en traktor svingede til venstre og blev påkørt af en overhalende, blinkede traktorføreren for sent eller var på anden vis utydelig i sin tegngivning. Den bagvedkørende var i nogle tilfælde langt fremme i overhalingsforløbet, før der blev blinket. Hastighedsforskellen mellem traktor og bil vanskeliggør en korrekt timing: Traktorføreren vil med sin lave hastighed have fornemmelsen af at blinke ”i god tid”. Men for bilister med 80 km/t er der tale om et andet tidsforløb, hvor overhalingen planlægges længe før, traktoren nærmer sig svinget.

Traktorens bredde og lave hastighed overraskede bilisterne

I nogle ulykker kørte en bilist eller motorcyklist op bag i traktoren, enten fordi de ikke erkendte, at den kørte langsomt, eller fordi de overså den. Bagendekollisionerne skete ofte på lidt større landeveje, hvor trafikanterne måske ikke forventede, at der var langsomme køretøjer. Et par ulykker skete på smalle veje, hvor traktoren kolliderede med en modkørende. Her sås bl.a., at traktorens bredde overraskede bilisten, fordi det i mørket ikke var tydeligt, hvor traktorens yderkant var.

Nogle traktorførere begik fejl i deres brug af eller manøvrer med traktoren

I et par tilfælde sørgede traktorførerne ikke for tilstrækkelig sikkerhedsafstand til dem, der gik tæt på traktoren for at assistere, og i et par andre tilfælde begik de fejl i forbindelse med vende- eller svingmanøvrer. I enkelte andre tilfælde glemte traktorførerne at bringe redskaber o.l. i transportposition. I denne type ulykker sås undersøgelsens mest alvorlige personskader.

Flere af modparterne kørte for stærkt

I knap halvdelen af de 25 ulykker (11 ulykker) medvirkede modparternes for høje hastighed afgørende til ulykken. Det var den hyppigste ulykkesfaktor hos modparterne. Der var oftest tale om for høj hastighed i forhold til hastighedsgrænsen. I et par tilfælde var hastigheden for høj i forhold til forholdene, f.eks. mørke eller tåge.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.