Semler er på vej mod første overskud
Overskuddet bliver på et par millioner kroner, afslørede Semler Agros direktør under Vækst 17.

Efter et meget stort minus på bundlinjen i 2016 er det med en vis spænding, at man hos Semler Agro ser frem mod virksomhedens regnskab for 2017.

Semler Agro’s administrerende direktør, Kim Skovgaard Rasmussen, kunne allerede i dag, fredag, at det ser ganske godt ud - endda med et overskud på et par millioner kroner.

»Ja, vi kan nu se, at vi i Semler Agro ender med i år at omsætte for omkring 800 millioner kroner, og det giver os et overskud på cirka to millioner kroner«, sagde Kim Skovgaard Rasmussen, da han i dag holdt et oplæg under Vækst 17 i Odense om maskinbranchen i fremtiden.

Selv om overskuddet er beskedent, er direktøren tilfreds - ikke mindst på baggrund af 2016, hvor Semler Agro fik et resultat på minus 24,3 millioner kroner efter skat. Men det fandt man dengang acceptabelt, da virksomheden netop i 2016 foretog store investeringer og forretningsovertagelser.

Mere om dette tema

LandbrugsMedierne arrangerer Vækst 2017 sammen med L&F, Dansk Agroindustri, Danish Food Cluster og Dansk Maskinhandlerforening.

Det finder sted 22. september hos DLF ved Odense.

Læs mere om Vækst 2017.

»Det var med rette, at vi så et potentiale i dansk landbrug og maskinbranchen. Vi er nu til stede på 10 lokationer i Danmark. Måske vil vi gerne have en enkelt forhandler mere, men vi har ikke travlt«, sagde Semler-direktøren.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.