Stor vognproducent: Her er vores nye trækplaster
Joskin viser på Agritechnica en ny frakørselsvogn i en ny, let konstruktion - men med plads til mere.

Den belgiske producent Joskin har endnu ikke offentliggjort billeder, men kun computertegninger af den nyhed, der bliver trækplastret på Joskin-standen under Agritechnica i november. Det er den nye frakørselsvogn, Silo-Space 2, der er kendetegnet ved lav vægt og stor kapacitet.

»Ja, den nye Silo-Space 2 bliver både lavere og lettere, og vi har fundet plads til lidt flere kubikmeter ved at forhøje selve kassen, ligesom vi har ændret den skrå vinkel på vognens front fra 10 grader til 20 grader, hvilket har givet lidt ekstra volumen«, sagde salgschef hos Joskin, Valeri Bailly, da Joskin berettede om producentens Agritechnica-nyheder under Agritechnica Preview for nylig.

Alt efter model og om de er to-akslede eller tre-akslede, kommer Silo-Space 2 vognene til at rumme mellem 44 og 54 kubikmeter - eller mellem 48 og 59 kubikmeter med top.

Hele manøvren med den 800 kilo lavere vægt og den større volumen i forhold til forgængeren er lykkedes ved at gøre chassis’et lavere, så man har kunnet gøre ladet højere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.