Vej Qudrantballer på slidsken
Fra næste år får Claas Quadrant-presserne integreret vægt i balleslidsken samt nyt lyssystem.

Et integreret vejesystem er ifølge Claas noget, der er efterspurgt hos større landbrug og maskinstationer. Derfor får næste års udgaver af Quadrant 4200, 5200 og 5300 netop den mulighed - dog som ekstraudstyr.

Vejesystemet er i stand til at veje ballerne med en præcision på plus/minus fem kg ved hastigheder op til 20 kilometer i timen, lover Claas. Og som chauffør får du vist vægten på hver enkelt balle i terminalen inde i kabinen.

Her har man også mulighed for summere vægten, så man kan se, hvor meget materiale, der er blevet presset på én mark. Du kan også gemme ballevægten under et specifikt job, og data kan sågar sendes via Claas Telematics systemet.

Ligeledes som ekstraudstyr kan Quadrant-presserne næste år fås med en ny LED-lyspakke på de tre modeller. Arbejdslygterne er placeret ved de vigtigste komponenter såsom ved svinghjulet og enden af ballekammeret.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.